Adventnyt 2020-03 juni

Page 1

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 3 · juni 2020

Digitale tider... ... webkirke.dk ... Virtuelle sommerlejre

Foto: Inger Kjartansdottir

... 140 års jubilæum i en coronatid


Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

Mads Kivikoski, tlf. 5136 0405 (Spejder)

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084

Bjørn Espen Holtse, tlf. 2986 6829 (Teen)

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter)

Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771 (Mission, Strategi) Næstformand Marianne Dyrud, tlf. 4558 7772 (Ungdom) Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Adventnyt nr. 3 juni 2020

INDHOLD 03 Leder 04 Landet på kryds og tværs 10 Orientering fra Unionen 12 Adventistkirkens årsregnskab 14 Adventistkirken – 140 år i Danmark 16 Angst

Jan-Gunnar Wold, tlf. 4092 1032 (Medie & Kommunikation)

18 Depression

Lisbeth Nielsen, 5126 0224 (Women’s Ministries)

22 Vejlefjordskolen

Lasse Bech, tlf. 2152 6789 (Religionsfrihed) Milan Pavlovic, 2442 2275 (AHA)

20 ADRA 24 Seniorernes sider Seniorforeningen informerer Gentagelsernes paradoks Blade af Dronningmølle menigheds krønike

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, 2386 6514 Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Hvordan kan man undgå at blive ekstremist? 30 sabbat.dk 31 Nyt undervisningsmateriale om hvile 32 SABUS Sommerens lejre i SABUS #Hjemmespejderchallenge Hjemmebibelklub SabChat 36 Mindeord 38 Lykønskninger og annoncer 39 Kollekt og kalender 40 Bagsideklummen

Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794. TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Forsidefoto: Lilja Maria Kristinsdottir har lavet en aktivitet fra hjemmebibelklubben til historien om Lazarus, der opstår fra de døde.


[03] LEDER · Adventnyt nr. 3 juni 2020

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

DET ER SÅ småt, at man ikke kan se det, knap nok i et mikroskop. Det kan ikke leve selvstændigt, men kun som parasit inden i levende væsener. Og alligevel kan det anrette så stor skade og sætte verden på den anden ende. Jeg taler naturligvis om coronavirusset COVID-19, der de seneste måneder har hærget over hele verden. Bedst som vi troede, at vi havde sty r på verdens udvikling og fremgang, blev vi endnu engang mindet om, at vi er små og magtesløse, når ulykken rammer. Jeg tror ikke, at Gud har sendt coronapandemien for at kue os – tværtimod. For at citere Bibelen 2020, hvor Jesu lignelse om ukrudtet mellem hveden beskrives: ”Det må være en fjende, der har sået det“ (Matt 13,28). Men uanset hvad, minder coronapandemien os om vores menneskelige begrænsninger. Den minder os om, at vi mere end nogen sinde har brug for Gud, vores skaber og genløser. Han er den eneste, der har fuldstændigt sty r på universet, denne verden og vores liv. I de sidste mange uger har vi ikke kunnet mødes og tilbede sammen. Selv om vi kan glæde os over de mange muligheder, internettet trods alt byder på – og tak for de mange kreative måder, som mange af jer fortæller om i dette nummer af Adventnyt – er det ikke det samme som at mødes

Adventnyt Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafi sk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Off set, Fredericia

fysisk. Vi savner at kunne være sammen. Vi savner det årsmøde, der ikke blev til noget. Vi savner de mange stævner, der måtte aflyses. Vi savner. Jeg tænker især på de af jer, der sidder alene og ikke kan få besøg af jeres kære i denne tid – jer på plejehjemmene eller hjemme i jeres stuer. Det er trist og kan føre til mørke tanker. I dette nummer af Adventnyt har vi valgt at bringe to artikler, der handler om henholdsvis depression og angst. Savnet og isolationen i denne tid kan få nogle til at blive nedtrykte eller angste – og det er kun menneskeligt, men kan ramme hårdt. Jeg håber, at disse to artikler kan give håb og trøst til de af jer, der har det på denne måde. Midt i coronakrisen kan vi fejre, at Adventistkirken har været i Danmark i 140 år. Man kan diskutere, om det er noget, vi skal fejre, men vi har alligevel valgt at markere jubilæet med et par artikler i dette nummer. Uanset hvad må vi ikke glemme, at ”Det varer ikke længe. Ham som vi venter på, vil komme, han tøver ikke“ Hebr 10,37 (Bibelen 2020). Uanset pandemier og andre ulykker, så har vi Jesu egne løfter om, at én dag vil han genoprette den fuldkomne jord, som han oprindelig skabte. Lad mig citere titlen på en af Johannes Møllehaves bøger: ”Det ender godt.“

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Oplag: 2.000 stk. Læs Adventnyt online: adventist.dk/faelles/ressourcer/ adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7752 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 4, august, udkommer uge 33 Deadline for materiale: 6. juli Nr. 5, oktober, udkommer uge 42 Deadline for materiale: 7. september


[04]

Landet på kryds & tværs

Adventistkirkens skitur Tekst og foto: Henrik Hit m.fl.

I UGE 10 tog en stor flok glade deltagere

af sted på Adventistkirkens skitur. I år gik turen til Trysil, som er Norges største skisportssted, kåret til Norges bedste af World Ski Awards af flere omgange. Hvad vi ikke vidste på det tidspunkt, var, at vi var ekstremt heldige. I december sneede det i Trysil, i januar smeltede sneen. I februar kom der sne igen – meget endda! Vi tog af sted første uge af marts og fi k de helt rigtige forhold for en god skitur. Store mængder af frisk sne, let frost og endda dage med høj sol. Blot 6 dage efter vi tog hjem igen, lukkede alle skisportssteder i Norge pga. coronavirus/Covid-19. Vi var altså ekstremt heldige og meget velsignede. Midt mellem tøvejr og viruspandemi var vi af sted i en uge med perfekte forhold. Vi var 67 deltagere fra næsten alle kroge af Danmark, med over 10 menigheder repræsenteret. Desuden har vi hvert år flere deltagere på turen, der ellers ikke har kontakt til kirken. Det er fantastisk, at så mange og så forskellige mennesker har lyst til at tage med til Norge på Adventistkirkens skitur og tage del i fællesskabet. Den yngste deltager var 4 måneder og den ældste 78 år. Selvom de fleste selvfølgelig tager med for at stå på ski, vejer det sociale fællesskab lige så højt på turen. Hyggen omkring måltiderne, andagt og lovsang om aftenen, spil og samtale, er lige så vigtige faktorer for en god tur. Det er fantastisk, at så mange forskellige mennesker, fra forskelli-

Dagfinn Johansen (herover): ”Hyggeligt at kunne bruge tid sammen med mange dejlige mennesker i alle aldre og med forskelligt livssyn.“ Felix Novak, 8 år (t.v.):”Der er vildt meget sne. Jeg er lykkelig!“

ge dele af landet, i forskellige aldre, kan mødes på skituren, være en del af fællesskabet og endda have lyst til at komme igen år efter år. Vi ser det faktisk som en af turens sty rker, at man kan tage med for at stå på ski, men komme hjem med så meget mere end det. Der er så mange mennesker, der stiller en masse frivillige timer til rådighed, for at sådan en tur kan lykkes – og til dem skal der lyde en stor tak! Selvfølgelig også tak til alle de mange deltagere. Uden jer ville der ikke være en tur :-) Forhåbentlig er verden igen på højkant til marts 2021. Skituren har i hvert fald lejet en ny og meget stor luksushytte i Trysil. Der er mange, der allerede glæder sig! Skal du med og ha’ en kæmpe oplevelse? Adventistkirkens skitur 2021 ligger i uge 8, og tilmeldingen er åben, men vær opmærksom på, at turen er meget populær, og 1/3 af pladserne allerede er revet væk, så du skal nok ikke vente for længe med at tilmelde dig. Du kan se billeder, få info og tilmelde dig på skiturnu.dk

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Anna Rambäck (t.h.): ”Det var fedt at få så meget social kontakt og så stor en oplevelse, inden det hele lukkede ned pga. corona.“


[05]

Landet på kryds & tværs

Når kirken er lukket Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

SIDSTE GANG, VI slog noget op på kirkedøren i Viborg, var i Reformationsåret 2017, hvor en kopi af Luthers 95 teser blev sømmet på døren. Det var for at fortælle forbipasserende, at kirken var åben for Ordets forkyndelse, og at vi stod fast på Reformationens grundpiller. Her i marts og april var det anderledes. Vi måtte som alle andre efterkomme Sundhedssty relsens henstilling og bekendtgøre med et opslag, at kirken var lukket. Det var underligt og uvant, men gav også anledning til overvejelser. Hvordan kunne vi være kirke, når vi holdt lukket? Jeg ringede rundt for at høre, hvordan medlemmerne i Holstebro og Viborg havde det. ”Jeg savner at komme i kirke,“ var en af de reaktioner, der gik igen. Flere havde fulgt med på streamingen fra Silkeborg, på HopeChannel eller andre udsendelser. En anden fortalte: ”Jeg har en nabo, som jeg har lovet at hjælpe med indkøb.“ Eller: ”Vi kan da holde kontakten ved lige på telefonen.“ Og det var måske noget af det, som blev endnu mere aktuelt i den givne situation: at tale sammen og opmuntre hinanden på telefonen. Omsorg standser ikke ved kirkedøren. Noget af det, der overraskede og gjorde mig glad, var, at

flere ringede og spurgte, hvordan de kunne indbetale deres tiende og gaver i denne situation. For nogle er det helt naturligt at overføre penge direkte til kirken, men for mange er det stadigvæk tiendekuverten, der trofast indleveres måned efter måned. Vi aftalte, hvad der passede den enkelte bedst. Nogle afleverede deres kuvert i kirken, når vi mødtes der i andet ærinde. En lagde den under en tallerken på sin skraldespand på et tidspunkt, hvor han vidste, at jeg kom forbi. Vi kunne så undgå den personlige kontakt og nøjes med at vinke til hinanden gennem vinduet. Og selvfølgelig valgte andre at overføre deres tiende og gaver til kirkens konto. I Holstebro var der en, der så anledningen til at komme ud med sine overskydende numre af ”Nyt Fokus“ og lægge dem i postkasserne i sit område. I Viborg kaldte Julian sammen til et Zoom møde for de unge i menigheden lørdag aften før solnedgang. Det ser ud til at kunne blive en tilbagevendende mulighed for at dele tanker med hinanden. Vi glæder os dog til, at kirkerne bliver lukket op igen.

Vi låner kirkerne ud! Tekst: Holger Daugaard / Foto: Thomas Müller

Menighedssalen i Nærum, omdannet til klasselokale.

andre menigheder arbejdes der også på sagen. I Mariagerfjord Kommune var man meget taknemmelig for tilbuddet om at låne Himmerlandsgården, og den vil indgå i planerne. Det er meget positivt og et rigtig godt signal til det omkringliggende samfund, at vi som kristen kirke rækker ud med en hjælpende hånd.

Adventnyt nr. 3 juni 2020

DA FLERE KOMMUNER under coronakrisen har udtrykt, at de manglede plads til at efterkomme regeringens pladskrav til genåbning af dagtilbuddene for børn, kom der en ide fra en af vores præster om at tilbyde vores kirkebygninger m.v. til de kommuner, der havde pladsmangel. Derfor blev menighedernes præster og forstandere opfordret til at kontakte deres respektive kommuner og tilbyde dem den lokale kirkebygning til børnepasning, hvis de var interesseret. I en tid, hvor vores kirkebygninger står ubenyttet hen, er de derfor blevet tilbudt til de kommuners daginstitutioner og børnehaver, der mangler plads, og flere kommuner har svaret positivt tilbage. I Køge er der truffet aftale med en nærliggende børnehave, og i de københavnske og flere


[06]

Landet på kryds & tværs

Ve Vejlefjord menighed – sammen hver for sig Tekst og foto: Holger Daugaard

EFTER FLERE UGER med en lukket kirEFT

ke og o ingen fysiske sociale aktiviteter pga. pga coronakrisen syntes to friske medlemmer me i Vejlefjord menighed –M Marion Boilesen og Heidi Rasmusse sen – at det var på tide at få gang i noge get. De oprettede en Facebook-grupp pe for alle med tilknytning til Vejlefj ord menighed. Tanken med V gruppen er, at man kan dele hygg gelige opslag med hinanden i et g mere eller mindre lukket forum, m mens man savner hinanden i den svære coronatid. I samråd med

Digitale relationer i Aarhus Tekst: Thomas Rasmussen

DER ER INGEN tvivl om, at det er ud-

Adventnyt nr. 3 juni 2020

fordrende at være præst, når kirken er lukket, og man ikke kan besøge sine medlemmer. Og selvom savnet er stort, så har vi prøvet at få det bedste ud af det. De unge mødes normalt tirsdag aften for at spise sammen. Efterfølgende er der bibelstudie og bedemøde. Det afholdes nu på Zoom bortset fra, at man selv sørger for sin aftensmad. Da vi er en tosproget menighed, flyttede vores engelske sabbatsskole også over på Zoom med det samme. Vi opdagede dog efter et par uger, at selvom der blev sendt et bibelstudie fra Nærum, så havde vi behov for at ”se hinanden“ og være med til bibelstudiet. Derfor har vi nu Zoom sabbatsskole både på dansk og engelsk. Vi er også

begyndt at mødes fredag aften til bøn. Desuden har vi lavet nogle andagter,, som er lagt på YouTube og menighehedens Facebook-side. I vores eget hjem har vi i tillæg forsøgt at lave nogle ressourcer, som kan være til glæde for menigheden. Vi synger og læser historier med børnene, som enten bliver op-taget eller sendt live! Derudover err min telefontid gået væsentligt op,, fordi der er mange at ringe til, og dett ner dejligt, at vi kan opmuntre hinanden på den måde. Vi glæder os til att mødes igen. facebook.com/aarhusadventistkirke youtube.com/thomasrasmussen2702

menighedens trivselsgruppe tog de initiativ til gruppen, fordi de savnede samværet i menigheden. På 3 dage fi k gruppen 126 medlemmer og mange opslag. Et af opslagene kommer så langt væk fra som Australien. Maisie, der var hos os i 4 år som volontør og ungdomspræst, er nu kommet hjem, men hun skriver, at hun savner menigheden og Danmark. I en tid, hvor der er begrænsninger på vores fysiske omgang, er det fantastisk, at vi har de sociale medier.


Adventnyt nr. 3 juni 2020

Sofakirke og bedemøder Tekst og foto: Anne-May Müller

VI SAVNER AT se hinanden, og vi savner at tilbede i fællesskab! Heldigvis er vi i Cafékirken vant til at tilpasse os forskellige gudstjenestety per og -former, og derfor er der også hos os opstået nye måder at tilbede og mødes på. Med det samme nedlukningen af samfundet trådte i kraft, besluttede vores bedegruppe at mødes på Messenger, og vi oplevede, at nogle, som ikke normalt har mulighed for at komme til bedemøderne pga. fysiske begrænsninger, nu kan være en del af fællesskabet i bønnen. Efter et par uger uden udsigt til at kunne mødes, valgte vi en onsdag aften at lave menighedsmøde på Zoom med det ene formål at se hinanden og høre, hvordan det går. En dejlig flok mennesker ”mødte op“, og vi bad sammen, tog en runde og hørte, hvordan de forskellige har det. Vi talte om, hvor vi finder håb og mod i en presset hverdag. Vi har flere medlemmer, der er i frontlinjen på sygehusenes coronaafsnit, og det var skønt at se dem og høre deres glæder og bekymringer og at kunne lægge dem frem for Gud i bøn. Påskesabbat havde vi så vores første Sofakirke. 75 mennesker loggede ind og var en del af gudstjenesten. Vi havde mange forskellige korte indslag med børnehistorie, bevæ-

gelsessange, lovsang, bøn, vidnesbyrd og en kort prædiken. Alt sammen fra de forskelliges stuer og terrasser. Det hele foregik så fint og var enormt meningsfuldt. Vi har dygtige musikere også, som spillede og sang for os, og vi andre sang med fra hver vores stue (med mikrofonen slukket). Teksterne til sangene havde vi fået på forhånd. Børnene havde fået nogle aktivitetsark, de kunne printe ud og lave, mens talen foregik. En herlig måde at mødes på og fortsætte vores fællesskab om Gud og troen, som vi blev så glade for, at vi fortsætter med sofakirke på Zoom hver anden sabbat frem til sommerferien. At være adskilt og ikke kunne mødes er svært. Men vi er taknemmelige for de sociale medier og teknologien, som bliver brugt til fulde i disse uger, så Cafékirken fortsat kan være et relevant og imødekommende kristent fællesskab i bevægelse.

Dåbsforberedelse online Tekst og foto: Lasse Bech

I VEJLEFJORDKIRKEN HAR vi valgt under coronakrisen at fort-

sætte dåbsforberedelsen online med gruppen af teenagere, hvor præsterne så kan lede ud og fortælle lidt. Det er klart, at det ikke er det samme som at mødes fysisk, men når nu alt andet er lukket ned, så opleves det som befriende, at man kan se hinanden på en videokonference. Hver af deltagerne sidder med deres bibel derhjemme. I de givne omstændigheder, så fungerer det, og vi kan komme igennem nogle af de emner, vi har planlagt. Det er klart, at vi glæder os til at kunne mødes fysisk igen. Det er nyt for de fleste at mødes på denne måde, men samtidig kan det måske minde

[07]

Landet på kryds & tværs

os om, at fællesskabet er mere end at mødes i en kirkebygning. Efterhånden bliver man mere fortrolig med teknikken, og fællesskabet kan blive mere nærværende, når fokus på knapper og funktioner ikke fylder så meget. På denne måde kommer vi hjem til hinanden og bliver mindet om, at livet som en discipel af Jesus skal udleves alle steder – både ude og hjemme.


[08]

Landet på kryds & tværs

webkirke.dk rækker ud til Danmark Tekst: Jan-Gunnar Wold / Foto: Thomas Müller og selfies fra webkirke.dk

CORONAVIRUS I DANMARK har frem-

met en nytænkning af kirkens aktiviteter. En række kirker har allerede livestreamet deres gudstjenester i nogen tid, men lukningen af alle kirkebygninger førte til tanken om noget mere målrettet. Da alle adventistkirker lukkede, indledte man en landsdækkende streaming af en gudstjeneste via adventist. dk – primært tænkt for menighedens egne medlemmer. Men efter at have fået tilbagemeldinger fra folk uden for kirken, der havde set programmet, besluttede kirkens ledelse at tænke mere udadvendt. Til deres forbløffelse opdagede de, at domænet ”webkirke.dk“ var ledigt, og dermed opstod ideen om at tilbyde en offentlig gudstjeneste. Man købte annoncer på forsiden af Kristeligt Dagblad, forhandlede en god pris, og annoncerne har nu kørt hver fredag fra begyndelsen af april til midten af maj. Det har medført en yderst bevidst programlægning.

Henrik Jørgensen, der har ansvar for sabbatsskoleafdelingen, er leder for det ugentlige bibelstudie. Lisbeth Nielsen, præst i Silkeborg og Ll. Nørlund, er hovedansvarlig for koordinering af gudstjenesten med børnehistorie, musik og prædiken. Alt dette er blevet planlagt og gennemført efter sundhedssty relsens anvisninger om afstand. ”Det er en udfordring,“ siger Lisbeth, ”men indtil videre har det været ganske vellykket.“ ”Det, vi gør her, er at asfaltere vejen, mens vi kører,“ siger Jan-Gunnar, kommunikationsleder for Adventistkirken i Danmark. ”Vi så pludselig mange kirker gå online. Med nedlukningen af samfundet er folk i deres hjem, klistret til deres skærme, på udkig efter noget, der er værd at se. Det fi k os til at skynde os at finde ressourcer til denne nye indsats. Hjemmesiden og avisannoncer inviterer folk til at tune ind på ’evangeliske prædikener’. Målet er at nedbryde de fordomme, nogle kristne har om adventister, i

håb om, at de, der bliver vant til at se adventistgudstjeneste på nettet, en dag vil finde vej til en fysisk kirke. Selv om der altid er plads til, at antallet af seere kan vokse, finder ledelsen de første resultater meget opmuntrende, og et inspireret kirkemedlem er helt enig heri: ‘Min alder gør det svært at deltage i gudstjenesten. Vi kan ofte se prædikener online, men jeg har savnet en ’sabbatsskoleklasse’. Jeg har nu med stor interesse fulgt sabbatsskolen og gudstjenesten online. Det betyder meget for mig. Det initiativ, som er kommet i stand under coronakrisen, er meget godt, men jeg frygter, at det stopper, når krisen er ovre! Men tak for indsatsen og ressourcerne til at producere dette. Jeg håber og beder til, at andre mennesker uden for vores egen kirke også kan tune ind og finde det nyttigt.’“

Adventnyt nr. 3 juni 2020


[09]

Adventistkirkens officielle tilstedeværelse på

Facebook Adventistkirken er officielt til stede på mange måder på Facebook. Mange lokale menigheder har deres egne sider eller grupper, og det samme har mange af afdelingerne i kirken. I sidste nummer af Adventnyt præsenterede vi SABUS-siderne.

NÅR DET GÆLDER Den dan-

ske s Union som sådan, er der både b en officiel side og en o officiel gruppe. Det er vigtigt aat skelne mellem disse to, da de fungerer forskelligt og har fo forskellige formål. For at sige de det enkelt og tydeligt: En side og en gruppe er ikke helt det sam samme.

Sid ”Adventistkirken Siden Danmark“ Dan

Den officielle gruppe har navnet ”Adventistkirken (DK) dialogforum“. At det er en gruppe betyder, at man kan være medlem af gruppen, og at indhold og kommentarer i udgangspunktet kun kan ses af dem, der er med eller er blevet inviteret til at være med. Denne gruppes privatlivsindstillinger er sat til ”privat“. Dette skal ikke forstås sådan, at den er privatejet, men at den kun kan ses af dem, der har søgt om at være med i gruppen eller er blevet inviteret af gruppens medlemmer. Dette giver en lidt mere ”privat“ samtale. Gruppen har desuden nogle retningslinjer, som bør læses, før man laver opslag eller kommentarer. Gruppen er et samlingspunkt for adventister i Danmark og en platform til at dele informationer, der vedrører kirken på landsplan. Alle medlemmer i gruppen kan lave opslag, der er relevante for hele Adventistkirken i Danmark. Opslag skal dog godkendes af en ordsty rer, før de kommer frem i gruppen. Dette sker for at sikre, at opslag lever op til de retningslinjer og det formål, der er for gruppen. Gruppen er ikke skabt som platform for store teologiske debatter, men som en udvidelse af vores fællesskab, hvor der er plads til dialog, forskellighed og opmuntring.

Adventnyt nr. 3 juni 2020

TEKST Lasse Bech er præst i Vejlefjordkirken og leder af unionens afdeling for religionsfrihed.

Den officielle side har navnet: ”Adventistkirken Danmark“ og er en offentligt tilgængelig side, hvor der kun lægges ting op fra Unionen. Denne side kan alle se, hvad enten de er logget ind på Facebook eller ej. Som bruger på Facebook kan man enten ”synes godt om“ siden eller ”følge siden“ – hvilket vi opfordrer så mange som muligt til at gøre. De forskellige opslag på siden kan kommenteres, og kommentarerne kan ses af alle i verden med internetadgang. Derfor er det fint, hvis man tænker sig godt om, før man kommenterer noget på siden.

Gruppen ”Adventistkirken (DK) dialogforum“


[10]

En del af følgende information er allerede videregivet på Adventistkirkens hjemmeside samt kirkens officielle Facebookside og sendt ud til forstandere, men bringes også her for at sikre, at informationen når hele vejen rundt.

Orientering FRA UNIONEN I APRILUDGAVEN AF Adventnyt nåede vi lige – in-

den vi sendte til tryk – at skrive, at årsmødet i Kristi Himmelfartsferien var aflyst og generalforsamlingen udskudt. Siden da har Unionsbesty relsen arbejdet med forskellige modeller for, hvornår generalforsamlingen så kan afholdes. Besty relsen har bl.a. vurderet muligheden at afvikle generalforsamlingen i efteråret, men har nu besluttet at udsætte den 12 måneder til 12.-16. maj 2021. Den primære årsag er ønsket om at involvere flest mulige i generalforsamlingsprocessen, hvor der aflægges rapporter og vælges embedsmænd og besty relse for kommende periode. Beslutningen blev offentliggjort 3. april, og de mange positive

reaktioner efterfølgende har bekræftet, at det var den rigtige beslutning. Udsættelsen af generalforsamlingen betyder, at siddende embedsmænd og besty relse fortsætter yderligere 12 måneder, og der forventes heller ikke skift for afdelingsledere eller distriktsprædikanter. Men da Unionens næstformand, Marianne Dyrud, rejser hjem til Norge til sommer, har besty relsen været nødt til at konstituere sig med en ny næstformand og en ny SABUS-leder.

Næstformand og SABUS-leder Ifølge vedtægterne er det Unionsbesty relsen, der mellem generalforsamlinger vælger embedsmænd, når der sker skift. Derfor satte besty relsen en proces i gang, hvor vi bl.a. inviterede medlemmer til at indsende forslag til navne til de to poster. Efter grundige drøftelser er Lasse Bech valgt som ny næstformand og overtager ansvaret pr. 1. juli.

iStockphoto.com

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Ligeledes er der fundet en ny SABUS-leder, nemlig Dorte Thyregod Svendsen, som begynder allerede 1. juni 2020. Det er to kompetente personer, som hver vil bidrage med mange talenter og meget engagement.

Endnu et nyt ansigt Når det gælder nye navne, er Teddy Grønbech blevet ansat som prædikant. I første


Covid-19 Coronavirussen har ikke alene lagt hele Danmark ned, men også resten af verden. I skrivende stund er det syv uger siden, vores kirker måtte lukke. Med hjælp fra dygtige folk i Kommunikations- og Medieafdelingen samt lokale kræfter i Silkeborg menighed har vi hver sabbat haft et nationalt tilbud med bibelstudium og gudstjeneste. Efter et par uger købte vi domænet webkirke.dk og har i Kristeligt Dagblad hver fredag købt annonceplads, hvor vi reklamerer for vores sabbatsprogram. Mange har udtrykt glæde og begejstring for at kunne mødes på denne måde, når et fysisk møde i kirken ikke har været muligt. Vi har også allerede fået de første tilkendegivelser fra venner udenfor kirken, som følger med og takker for denne mulighed (se også artiklen s. 8, red.). Mange præster har oplevet en stejl læringskurve, hvor de har skullet sætte sig ind i digital formidling såsom videospots og zoom videomøder, og mange har været kreative i brugen af teknologien. Alt fra andagter til sangaftener, bibelstudier og interviews er blevet produceret, og hvis du endnu ikke har set noget af det, bør du klikke ind på adventist.dk/ ressourcer-under-corona-krisen for at se, hvad der findes der. Til dig, som ikke er så digitalt vant, har præster i denne periode haft et fokus på at ringe rundt til vores medlemmer for at opmuntre og indgyde håb i en situation, der for mange er kendetegnet af ensomhed og isolation.

En ny virkelighed Mange af vores præster har fået øjnene op for en ny virkelighed og nye måder at nå ud med vores budskab på. Der er dog ingenting, der kan hamle op med fællesskabet i kirken. Det netværk, vi som kristne har i en menighed (når det fungerer godt), er for det første guddommeligt inspireret og dernæst helt unikt, sammenlignet med andre fællesskaber. Når vi så småt igen kan begynde at åbne vores kirker, bør fællesskabet være i centrum som

Adventnyt nr. 3 juni 2020

omgang går ansættelsen frem til efteråret, idet vi har modtaget midler fra Divisionen til udvikling af ressourcer og materialer i forbindelse med forvaltningsarbejdet. Det er vores plan at udvide hjemmesiden med et stærkere fokus på forvaltning og hjælpe den nye generation til at forstå principperne bag sund forvaltning af tiden, naturen, klimaet og ikke mindst de ressourcer, Gud stiller til rådighed.

[11]

Unionens sider

noget af det stærkeste, vi kan dele med andre. Når venner udenfor kirken opdager det unikke fællesskab, vi har, vil det skabe en naturlig interesse i at høre, hvorfra vores inspiration og motivation kommer. Venner udenfor kirken vil da være åbne for at læse og lytte til Guds ord. Men der vil sandsynligvis gå en rum tid endnu, inden forholdene normaliseres, og vi skal ikke bilde os ind, at vi kommer tilbage til den måde, vi var sammen på før krisen. I lang tid efter vil der være et fokus på hygiejne, fysisk afstand og den måde, vi hilser på hinanden og har samvær på. Men menigheden er Guds opfindelse, så derfor vil den også overleve, om end omgangsformen vil ændre sig.

OBS! Unionskontoret holder sommerferielukket i uge 29 og 30.

Økonomi Hver sabbat under nedlukningen har vi til vores fælles gudstjeneste opmuntret til at give kollekt til den lokale menighed. Det er vigtigt, at vi fastholder det lokale fokus. De fleste medlemmer giver tiende elektronisk via en bankoverførsel eller betalingsservice og påvirkes derfor ikke på samme måde af, at vores kirker er lukket. Vi kan endnu ikke registrere en egentlig nedgang, men er naturligvis bekymret for udsigten til, at medlemmer mister arbejde eller går ned i indtægt, hvilket også vil berøre kirken. Det kan lyde lidt flot, men vi er ikke bekymret for økonomien, for Gud skal nok bære os igennem. Det betyder dog ikke, at vi går med hovedet under armen, men at vi udviser rettidig omhu og følger udviklingen. Vi ønsker med disse linjer at takke for den trofasthed, vi ser hos mange bidragsydere.

En ny mulighed Mange mennesker stiller i disse dage spørgsmål ved, hvad der foregår, og kriser har historisk set altid åbnet for en større interesse for det religiøse. Lad os benytte disse muligheder for at dele håbet og troen på Jesu løfte om en bedre verden.

TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken


[12]

Unionens sider

Adventistkirkens årsregnskab 2019 ÅRETS NETTORESULTAT ER på 88 t.kr. Dette anser ledelsen og besty relsen for tilfreds-

stillende set i forhold til 2019. Det, der har fyldt meget i 2019, er skats præcisering af, hvordan vi skal arbejde fremadrettet med §12 forpligtelser. Det er ikke længere muligt at overføre saldo til året efter, som det hidtil har været praktiseret, og alle bidragsydere, som det vedrører, er personligt blevet kontaktet af Lise Rechter i efteråret 2019. Fremover vil det blot være et lille beløb, man kan overføre til følgende år. Vores kirke er rig på ejendomme, og her ligger langt den største del af vores værdier. Der ligger en væsentlig opgave i at vedligeholde disse ejendomme, og her bruger Unionen en del midler allerede, men vi må erkende, at den pose penge skal lukkes

RESULTATOPGØRELSE

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Budget 2019 i t.kr.

2018 i kr.

Indtægter fra medlemmer Andre indtægter Bruttoresultat

19.706.588 6.045.212 25.751.800

20.700 6.142 26.842

20.672.464 6.549.882 27.222.346

Personaleomkostninger Administration Evang.arbejde, afd.arbejde og bevill. Ejendommes driftsudgifter Afskrivninger Driftsresultat

-15.213.935 -1.502.515 -5.774.887 -2.052.166 -2.101.170 -892.874

-15.000 -1.607 -5.222 -2.172 -2.053 789

-14.138.626 -1.641.829 -5.719.480 -2.349.011 -1.900.975 1.472.425

42.038 -396.215 3.704 -1.243.346

5 -392 10 413

151.062 -877.641 -26.874 718.971

0 788.618 -454.729

1.000 1.413

24.458.964 1.172.352 26.350.287

-814.587 1.357.641 88.325

-250 1.250 2.413

-853.290 745.412 26.242.409

Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Tilknyttede virksomheders resultat Resultat af ordinær drift Ekstraordinære poster Resultat af ejendomssalg Resultat før øremærkede TEKST Kristinn Odinsson, økonomichef i Adventistkirken

Ej revideret

2019 i kr.

Hensat til gæld vedr. øremærkede gaver Tilbageført hens., anvendt øremærkede gaver Årets resultat netto


[13]

returnerer tiende, og tak til alle, der støtter kirken både i form af gaver og frivillige

Indtægter i alt

Andre indtægter

Andre indtægter 24 %

Afdelinger 18 % Offentlige tilskud 6%

Arv / Gaver 2%

Diverse 1%

Bevillinger fra TED/GC 22 %

timer. Kirken er til, fordi dens medlemmer trofast støtter

Tiende 74 %

op, stiller op og i det hele taget gerne vil kirken.

BALANCE PR. 31. DECEMBER AKTIVER

yderligere op fremadrettet, idet vores bygningsmasse er af ældre dato. Her skal vi hele tiden vurdere, om antallet af kirkemedlemmer stemmer overens med kirkens aktivitetsniveau og antallet af kirker. For en nærmere læsning er årsregnskabet tilgængelig på vores hjemmeside. Kigger vi fremad på 2020 og videre, så fylder denne coronapandemi en hel del. I øjeblikket er det svært at sige, hvilke konsekvenser det vil have for os som kirke. Vores medlemmer bliver jo også ramt af sygdom, arbejdsløshed, tabt omsætning osv. Vi er pt. ramt af, at Himmerlandsgården ikke er lejet ud i denne periode. Her er det vigtigt, at vi ikke går i stå som kirke og som medlemmer, men vi skal fortsat prøve at fastholde vores rutiner. Fra min stol er det vigtigt at sige, at vi alle må støtte op om vores lokale medlemmer og hjælpe der, hvor vi kan. Vi skal også huske at give kollekt til vores lokale kirke, da der er udgifter forbundet med vores ejendomme, selvom vi ikke bruger dem. Der er også muligheder, der opstår, når vores hverdag bliver vendt op og ned. Vi må tro på, at Gud har en plan, og mit håb er, at vi må komme igennem denne krise som en mere relevant og nærværende kirke for os og alle dem, der stadig ikke har givet deres liv til Jesus.

Lejeindtægter ejendomme 53 %

Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Inventar og udstyr Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Egenkapital͕ ƐĂŵĂƌďĞũĚƐƉĂƌƚŶĞƌĞ Depositum i lejemål Langfristede udlån Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Kortfristede udlån (personale) Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Varebeholdning (Dansk Bogforlag) Likvide midler Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

2019 i kr.

2018 i kr.

127.747.720 1.198.859 128.946.579

129.720.453 813.033 130.533.486

132.925 64.001 897.028 1.093.954

192.248 57.746 1.141.083 1.391.078

130.040.533

131.924.564

125.525 2.925.770 168.716 98.839 5.534.118 8.852.968

124.691 1.874.643 33.419 180.085 5.938.738 8.151.576

138.893.501

140.076.140

33.894.717 85.998.007 119.892.724

34.940.637 85.998.007 120.938.644

2.003.451 451.290 1.233.327 10.000.000 329.975 14.018.044

2.546.505 0 1.628.313 10.000.000 321.525 14.496.344

2.810.712 1.635.424 508.236 28.361 4.982.733

2.512.177 1.484.220 604.312 40.444 4.641.153

19.000.776

19.137.497

138.893.501

140.076.140

PASSIVER

Egenkapital Fri Egenkapital (incl.assoc. virksomheder) Reserve for opskrivning af ejendomme Egenkapital i alt Gældsforpligtelser Hensættelser af øremærkede gaver Langfristede hensættelser indefrosset ferie Prioritetsgæld Samlede lån fra medlemmer Deposita Langfristede gældsforpligtelser i alt Anden gæld Betroede midler Kreditorer Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Tak til alle, der trofast


[14]

140

Syvende Dags Adventistkirken

år i Danmark ”Det var onsdag den 6. juni 1877. Klokken var 17.10. En skægget mand steg af toget på banegården i Vejle. Hans norskfødte hustru Anna var med. Ægteparret havde rejst langt for at nå frem til den østjyske købstad. Den skæggede mand var John Gottlieb Matteson. Efter at ægteparret i maj 1877 var taget på den lange rejse fra Amerika via damp-

skib fra New York til Hamborg og med tog til Vejle, kastede Matteson sig over den store opgave: at udbrede kendskabet til adventisternes urkristne tro på Kristi snarlige genkomst“. SÅDAN BESKRIVES ADVENTISMENS ab-

Adventnyt nr. 3 juni 2020

TEKST Holger Daugaard Foto: HASDA

solutte begyndelse i Danmark i Vejle Amts Folkeblad af Vibeke Kruse i 2002 – i anledning af 125-året for Mattesons ankomst til Danmark. I år kan vi så markere 140-året for Adventistkirkens organisering i Danmark. Den 30. maj 1880 samledes de adventtroende i Hellum i Vendsyssel, hvor de stiftede Den Danske Konferens – i øvrigt den første konferens, der blev stiftet uden for USA. Ingen af de første adventister i Danmark havde forestillet sig, at Jesus ikke var kommet igen 140 år efter. Men det er et faktum, at vi er her stadigvæk. Nogen af os kan måske blive lidt triste, når vi tænker på det. Er det værd at fejre, at vi har prædiket Jesu snare genkomst i 140 år, uden at han er kommet? Burde vi ikke snarere sørge over det?

Jeg mener klart nej! Jesus fortalte en lignelse, som er mere aktuel end nogensinde: Lignelsen om de ti brudepiger. Ingen af dem havde forestillet sig, at de skulle vente så længe. Det er en lignelse til os! Men er det, fordi vi har svigtet, at Jesus ikke er kommet tilbage? Jeg mener også her et klart nej. Ingen kender dagen eller timen, sagde Jesus. Guds plan bliver gennemført til Guds tid. Hans frelsesplan – der krones med Kristi genkomst – er ikke afhængig af, hvad vi gør eller ikke gør.

En begyndelse Da Den Danske Konferens blev stiftet i 1880, var der 91 medlemmer, og John G. Matteson blev valgt til formand. En beskeden begyndelse, der stille og


[15]

roligt tog fart i de kommende årtier. Adventistkirken nåede sit største medlemstal i 1960´erne, hvor det var oppe over 4000 medlemmer1. I dag må vi se i øjnene, at det er skrumpet en del, men identiteten er intakt! Advent Tidende blev udgivet allerede fra 18722 og fi k fra begyndelsen en central rolle i forkyndelsen og udbredelsen af adventismen. Ligeledes blev Sundhedsbladet udgivet fra 1881 som det første danske sundhedstidsskrift. Sundhedsbladet fi k en vigtig plads i adventisternes sundhedsbudskab, lige som Skodsborg Badesanatorium fi k det, da det åbnede i 1898 under Carl Ottosens dynamiske ledelse. Samme år åbnede også Den Sanitære Fødevarefabrik i København. Den blev senere – i 1967 – flyttet til Bjæverskov under navnet Nutana. Disse to institutioner blev drevet af Nordisk Filantropisk Selskab. I mange årtier havde disse institutioner en vigtig rolle som fy rtårne i den danske adventistkirkes identitet som bærere af sundhedsbudskabet. Rigtig mange fi k her en uddannelse og bosatte sig rundt om i de danske købstæder og var til stor støtte for menigheder og kirkens arbejde. Stigende konkurrence, øgede krav til vedligehold og modernisering og en tvivlsom organisationsstruktur medførte imidlertid, at Adventistkirken i 1992 måtte opløse

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Den Sanitære Fødevarefabrik, fotografi fra 1911. Personerne fra venstre: L. André, Holger Nielsen, Peter Petersen, H.P. Nielsen, Bagermester Petersen, Chr. Hansen, Hans Jørgensen, Viggo Hansen, Johanne Christensen og Werner Wilstrup Hansen.


[16]

Nordisk Filantropisk Selskab og afhænde disse institutioner. Den Danske Konferens fungerede frem til 1931, hvor medlemstallet var vokset så meget, at man valgte at opdele den i Østdansk og Vestdansk konferens. De to konferenser fungerede derefter frem til 1992, hvor det blev vedtaget at fusionere de to konferenser til én enhed – Den danske Union.

Frydenstrand Sanatorium, Frederikshavn

Indgang til Skodsborg Sanatorium

Aunsborg Lejren ved Vejle Fjord

Menighedsskolen i Jerslev

Skolearbejdet Ud over det stærke fokus på sundhed havde de første adventister også øje for betydningen af skolearbejde. Kirkens uddannelsesfi losofi har siden 1903 været defineret således: ”Sand uddannelse betyder mere end en forberedelse til det nuværende liv. Den omfatter hele mennesket og hele det tidsrum, som et menneske har mulighed for at gennemleve“. Derfor tilskynder J.G. Matteson også allerede i 1883 garver C.C. Hansen til at etablere en menighedsskole i Dronninglund med undervisning i hjemmene. Mange skoler af den art dukkede op – og lukkede, bl.a. fordi der rundt om i landet kom egentlige skolebygninger. Den første i Jerslev og siden fulgte bl.a. Esbjerg, Grestedbro, Østervrå, Frederikshavn, København, Nærum, Ringsted, Roskilde, Aarhus og Torshavn. Flere af disse skoler er fortsat i drift. Man erkendte også tidligt et behov for, at unge mennesker kunne få en adventistuddannelse ud over de lovpligtige skoleår, idet de kunne samles på en landsdækkende kostskole. Filadelfiaskolen åbnede således i København i 1889. Den levede i de første år en omskiftelig tilværelse, idet den bl.a. havde adresse på ”Frydenstrand“ i Frederikshavn, ”Høgholt“ i Sindal, ”Nyhyttan“ i Sverige, ”Vestbygningen“ på Skodsborg, inden den i 1918 blev til ”Nærum Højskole“ (det nuværende unionskontor). I 1930 flyttede ”højskolen“ til Vejle Fjord – og der er den stadig i dag.

Sommerlejre, stævner og årsmøder før og nu Mange ældre medlemmer husker stadig Aunsborglejren, der var centrum for mange børns og unges sommerlejre i perioden 1948-1977. Den måtte lade livet, da Vejlefjordkirken skulle bygges. Inden da havde man dog sørget for fortsatte muligheder for lejre og stævner. Først på Kikhavn Ungdomsgård i Østdanmark, som stod færdigbygget i 1963 – og senere købte man Himmerlandsgården i Vestdanmark. Sidstnævnte er stadig på Adventistkirkens hænder, og mange elsker årsmøderne i Kristi Himmelfartsferien. Det må vi desværre undvære i år på grund af coronakrisen. Men i ”gamle dage“ blev årsmøderne holdt på skiftende lokaliteter – I øst var det f.eks. Odd Fellowpalæet og senere diverse sportshaller, der lagde plads til. I vest var det f.eks. Vejlefjordskolen, Fuglsøcentret og passende lokaliteter i større byer, der var rammen for årsmødet. I de senere år har der dog kun været årsmøde ét sted – på Himmerlandsgården.

140 år mere? Vil der gå endnu 140 år, før Jesus kommer igen? Forhåbentlig ikke. Det samme ville Matteson og hans samtidige sikkert have ment – og alligevel er vi her endnu. Og ikke bare vi, men også 20 millioner andre adventister i hele verden venter på dagen, der markerer afslutningen på alt ondt. I ventetiden kan vi kun minde hinanden om Jesu opfordring: ”Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen“ (Matt 25,13).

Kilde: Kaj Pedersen, Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Dansk Bogforlag, 2007. Noter: 1 Medlemstallet er i perioden 1960-1968 over 4.000 medlemmer 2 Advent Tidende har to forskellige oprindelsesdatoer i de arkiverede oversigter: 1863 og 1872. Vi ved, at der blev sendt 260 eksemplarer til Danmark i 1872.


[17]

Jeg vågnede og kunne ikke rejse mig fra sengen. Mit hjerte hamrede vildt og

Adventnyt nr. 3 juni 2020

uregelmæssigt, det sortnede for mine øjne, og jeg havde svært ved at trække vejret.

DET VAR EN morgen for snart fem år siden – mit

tredje år på universitetet i Aarhus, hvor jeg boede igen efter at være kommet hjem fra et semester i Frankrig. Jeg ringede i panik til min mor, som boede 60 km væk, da jeg ikke anede, hvad jeg skulle stille op. Jeg var bare bange for, at jeg var ved at få hjertestop, og at jeg skulle dø. Det var, Gud ske tak og lov, ikke tilfældet. Det var heller ikke første gang, at jeg havde haft de symptomer, men det var første gang, at det var så heftigt. Jeg fandt senere ud af, at det var et angstanfald, der var kommet med 3000 km/t, og jeg tog snart efter til lægen, som foretog en lille test og fortalte mig, at jeg scorede ret højt på angstskalaen, så han henviste mig til en psykolog. Det var jeg ikke så stolt af. Jeg følte mig som en fiasko i forhold til alle andre, der godt kan klare sig igennem hverdagen uden større problemer. I samme periode, hvor min angst var værst, kom jeg mere og mere til bibelstudie, og mit engagement i kirken i Aarhus blev større, og det gjorde, at jeg kom tættere på Gud og lærte ham bedre at kende igen. Jeg tror, at jeg havde ladet mig rive med af studielivet og det arbejde og de præstationer, det krævede, samtidig med, at der skete en masse forandringer omkring mig. Jeg forsøgte at klare det hele selv og satsede på min egen sty rke og kapacitet, og jeg havde brug for at indse, at det ikke er holdbart. Gennem bibelstudierne og min psykolog hjalp Gud mig med at få ændret min måde at tænke på. Jeg begyndte at forstå, at jeg ikke kan noget af egen kraft, og jeg begyndte at tro på, at det ikke er mine resultater på universitetet eller antallet af aktiviteter, jeg kan få presset ind i hverdagen, eller hvad den her verden ellers tuder os ørerne fulde med, der afgør mit værd. Jeg tror

ikke, at det er Gud, der har fundet på det ekstreme ræs, som vores hverdag ofte medfører, og pga. min måde at reagere på, altså ved at få angst, måtte jeg acceptere, at jeg som udgangspunkt ikke kunne føre den livsstil – jeg måtte i hvert fald lige skrue ned for det i et stykke tid. Men det var kun muligt at acceptere, fordi Gud overbeviste mig om, at det er nok, at jeg er hans, og at han elsker mig på trods af mine svagheder. Det var essentielt for mig at lære, at jeg kun har sty rke takket være ham, og at jeg derfor er nødsaget til at stole på m co t o. pho k c ham og ikke på mig selv. iSto Jesus har selv sagt, at vi skal leve i kraft af ham, som han levede i kraft af Faderen (Joh 6,57), og Paulus skrev: ”Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.“ (Fil 4,13). Det var noget af det vigtigste, jeg skulle lære, og Guds kærlighed, sty rke og ønske om at sty re og hjælpe er siden blevet bekræftet for mig utallige gange. Jeg havde et godt socialt og begivenhedsrigt studieliv og kirkeliv, jeg blev færdig med mine studier uden problemer, og jeg er kommet igennem en ret turbulent start på år 2020. Det er ikke uden at vakle, fordi jeg gang på gang prøver at tage kontrollen fra Gud, men jeg har lært lektien, og jeg har næsten aldrig angstsymptomer længere. Jeg kan ikke sige, at jeg er taknemmelig for angstanfaldene, for jeg er ikke af den overbevisning, at de kommer fra Gud som en måde at opdrage mig på. Jeg tror, at de var en konsekvens af, at jeg selv vendte mig fra Gud i troen på, at jeg kunne klare mig selv. Men viljen til at lave om på tingene og alt det, jeg har lært af at have angst, kommer fra Gud, og det er jeg ham evigt taknemmelig for.

TEKST Emma Jalving var i gang med at fl ytte til Frankrig, men blev i sidste øjeblik omdirigeret og skal nu begynde at arbejde som oversætter for Europakommissionen i Luxemborg, når coronakrisen har fået en ende.


iStockphoto.com

[18] Adventnyt nr. 3 juni 2020

Nedtrykthed – en følelse relateret til triste begivenheder, men nogle gange et symptom på sygdom.

TIL TIDER BLIVER jeg ked af det, selv når jeg er blandt troende menighedsmedlemmer og hører dem tale på en uværdig måde om mennesker, der er ramt af depression. Jeg bliver ikke vred, jeg bliver ked af det. Jeg har hørt folk sige, at depressionsramte bare er nødt til at bede mere og læse deres bibel mere, så ville de få det bedre. Begge dele er vidunderlige og nødvendige, men jeg spekulerer på, om man ville sige det samme om en dreng med et brækket ben eller en pige med diabetes.

Depression er en sygdom, som i høj grad påvirker vores livskvalitet, endda i et sådant omfang, at den kan være livstruende.

I de sidste 30 år har ændringen i prævalensen1 på verdensplan været ubetydelig.2 Globalt set lider 264 millioner mennesker i alle aldre af depression, og denne sygdom er den førende årsag til handicap på verdensplan.3

Hvad er depression? Depression er et syndrom af forskellige symptomer. Kernesymptomerne er nedtrykthed, mangel på energi og tab af interesse. Fysiske symptomer kommer til såsom forsty rret søvn og appetit, mindre seksuel interesse, mindre selvværd, social isolation og følelse af skyld og skam. For mange med svær depression er livet ikke værd at leve, og sådanne tilfælde kan udvikle sig til at være livstruende. Mange beskriver, at de har hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og langsommere tænkning, så de endda tror, de er ved at udvikle demens. Symptomerne påvirker således de ramte personer både psykisk, fysisk og kognitivt. Ikke desto mindre er mange af symptomerne egentlig normale reaktioner hos raske mennesker. Efter et alvorligt tab vil mange mennesker opleve


[19]

Hvem kan blive ramt? Vi kan alle blive deprimeret under de rette forhold, men vi er ikke alle lige disponeret. Der er genetiske faktorer på spil – vi arver ikke tilstanden, men vi kan arve en tendens til at udvikle den. Social arv så vel som vores erfaringer fra barndommen, og hvordan de former vores syn på os selv og andre, øver også en indflydelse. Mennesker med en negativ tankegang er mere tilbøjelige til at udvikle depression, og det samme gælder for mennesker, der har oplevet traumer. Medicinske tilstande, visse medikamenter og narkotiske stoffer kan også føre til det. Den indvirkning, vores livsstil har på humør og mental sundhed, er betydelig. Et stigende antal undersøgelser over betydningen af en sund, afbalanceret kost og regelmæssig motion er blevet offentliggjort. Selv om det endnu er for tidligt at konkludere angående betydningen af kosten,4 viser undersøgelserne, at en middelhavskost har en positiv virkning på depression og angst.5 Vi ved også, at Vitamin B12-mangel kan føre til depression og andre neurologiske tilstande. Mangel på søvn gør os også sårbare over for at udvikle depression.6 Nye risikofaktorer kan vise sig at komme til, såsom virkningen af sociale medier. Der er brug for yderligere forskning på dette område.

Hvordan behandler man depression? Behandlingen afhænger af den enkelte patient. Hvilke risikofaktorer påvirker personen? Har vi brug for at bearbejde bagvedliggende problemer, såsom trau-

Adventnyt nr. 3 juni 2020

nogle af de nævnte symptomer, selv om de ikke klinisk er depressionsramte. For at der kan blive tale om en diagnose for depression, må symptomerne vare det meste af tiden i mindst 14 dage, og de skal også vurderes i sammenhæng med begivenheder.

mer eller opdragelse? Eller er der noget i deres livsstil, der bør ændres? Nogle gange møder jeg mennesker, hvis livsstil er upåklagelig med hensyn til kost, motion, søvn, etc. – og alligevel er de deprimeret. Ved en moderat eller svær depression er vi ofte nødt til at bruge medicin til behandling af sygdommen, og det har reddet liv. Ikke kun for patienterne selv, men også for deres familier, eftersom selvmord kan have en livslang negativ indvirkning på de sørgende slægtninge. Jeg håber, at denne korte artikel har åbnet læsernes øjne for det faktum, at depression er en kompleks sygdom uden en enkel løsning.

Når vi siger, at folk bare skal læse deres bibel og bede mere, bebrejder vi de depressionsramte for deres sygdom på samme måde, som Jobs venner gjorde. De kom som Herrens forsvarere og glemte medfølelsen. Vi er nødt til at tænke udover det at have ret – og vove at være medfølende. Vi kan være til stede for dem! Også i tavshed. Vi kan invitere på en gåtur eller middag. Vi kan også bede for dem og bede med dem for at vise, at vi elsker dem. Vi kan også læse skriftsteder for dem til opmuntring og minde dem om Guds store kærlighed. Vi må repræsentere Guds kærlighed i deres liv.

1) Antallet af personer med en given sygdom på et givet tidspunkt i en afgrænset befolkning (Gyldendal, Den store Danske) 2) ourworldindata.org/mental-health# depression 16.02.2020 3) who.int/news-room/fact-sheets/detail/ depression 4+5) Adan et al., ”Ernæringspsykiatri: Mod forbedring af mental sundhed ved hvad du spiser.“ Europæisk neuropsykofarmakologi 29, nr. 6) ”Hvorfor vi sover, Frigørelse af Power of Sleep and Dreams“ Matthew Walker, Scribner bøger 2018

TEKST Helgi Jónsson er fra Island, uddannet læge og psykiater og har praktiseret som sådan i mange år. Siden 2018 har han været leder af sundhedsafdelingen i Transeuropæisk Division.


[20]

VORT

daglige brød ADRA Danmarks generalsekretær reflekterer over den

Fadervor i ADRA-perspektiv

del af Fadervor, som lærer os at bede i solidaritet med

I EN VERDEN, hvor vi for over 50 år si-

den var i stand til at sende en mand til månen, har vi endnu ikke formået at udrydde sult. Er det fordi, vi ikke kan, eller er det fordi, vi er ligeglade? Jesus lærer os at bede Gud give os det, vi har brug for til at opretholde livet fra dag til dag. Vi opfordres ikke til at bede om store rigdomme og overflod, men blot til at lægge vores behov frem for Ham. En vigtig detalje i Fadervor er, at Jesus lærer os at bede i flertal: ”Giv os i dag vort daglige brød“. Ikke giv mig i dag mit daglige brød. Vi beder bønnen i solidaritet med dem, som ikke har nok. Der, hvor ADRA arbejder, er bønnen ”Giv os i dag vort daglige brød“ yderst relevant. Når jeg fx står i en fattig landsby eller i en flygtningelejr, bliver bønnen i mig automatisk omformuleret til: Giv dem i dag deres daglige brød!

dem, som ikke har nok. Selv oplever han, hvor svært det kan være at komme hjem fra felten og skulle rumme overforbruget i Danmark

Vi har nok at give af Jeg lever nemlig i den del af verden, hvor vi er velsignet med det ”at have nok“:

TEKST: Jens Vesterager, generalsekretær i ADRA Danmark. Han er uddannet agronom, ph.d. og har en årrække forsket i tropisk jordbrug, og hvordan jorden kan frembringe mad nok til milliarder af mennesker. Foto: ADRA

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Giv os i dag

1 www.dr.dk/ligetil/unge-kan-vaelge-mellem880-uddannelser 2 www.leksikon.org/sort_stat.php?id=139


[21]

• Vi har husly; de fleste af os har mere plads end reelt nødvendigt. • Vi har flere muligheder for uddannelse, end de fleste kan rumme. I dag kan danske unge vælge mellem 880 uddannelsesretninger1. Alt for mange unge i Afrika kan vælge mellem at blive småbonde som forældrene og bedsteforældrene – hakken går i arv – eller at søge til de store byer, hvor de ofte ender i slum og arbejdsløshed. • I Danmark har vi gode muligheder for lægehjælp; en læge for hver 273 indbyggere. I de afrikanske lande, hvor ADRA arbejder, må ty pisk 50.000 mennesker eller flere deles om én læge2. I afsides beliggende landsbyer i fx Malawi og Etiopien er der i praksis ingen læger. • I Danmark har vi vort daglige brød – mere end vi kan spise. I Afrika er det paradoksalt nok ofte dem, der producerer mad, som sulter – småbønderne i landdistrikterne. Hvis høsten slår fejl, geden dør, hønsene bliver stjålet, eller græshoppesværme hærger, er der ingen mad, så familien må sulte!

Svært at rumme to verdener Det er den barske virkelighed, vi helt konkret står ansigt til ansigt med i ADRA. Det er de forskelle, vi oplever, når vi på vegne af Adventistkirken rejser af sted for at række ud til mennesker. De to verdener kan ærligt talt være svære at rumme på samme tid. Særligt når jeg eller mine medarbejdere vender hjem igen til Danmark og overhører irrelevant brok over en voksende kø i Netto. Eller oplever sund mad blive smidt ud, fint tøj blive kasseret og brugbare genstande blive smidt til forbrænding på genbrugspladserne, netop som vi måske har forladt en flygtningelejr i Sudan, hvor mennesker mangler stort set alt for at kunne opretholde en tilværelse.

Byd dem at være gavmilde

Opskriften giver 6-8 boller 3 dl vand 10 g gær 1 dl kogte mosede kartofler (80 g) 1 dl kogte mosede gulerødder (60 g) 1 dl havregrød (80 g) 50 g fuldkornsspeltmel 500 g hvedemel 1/2 dl hørfrø 1/2 dl græskarkerner 2 spsk græsk yoghurt 10% 1 spsk olie 1 tsk salt 2 tsk honning Rør gæren ud i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser. Rør dejen i ca. 10 minutter, indtil den er smidig, let klistret og samler sig om dejkrogen. Du kan også ælte i hånden! Sæt dejen til hævning med et tykt klæde over i 10-12 timer (i køleskabet, hvis det er sommer). Tænd varmluftovnen på 250 grader. Form bollerne let, da dejen er klistret. Pensl med mælk og drys med græskarkerner, solsikkekerner og evt. chiafrø. Bag bollerne i 5 minutter ved 250 grader og derefter i 20 minutter ved 200 grader. Sæt fra start en skål med 3 dl vand i bunden af ovnen for at gøre skorpen sprød. Opskrift af Anette Axelsen, forfatter til bøger om opskrifter med madrester. Bringes med tilladelse.

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Selvom Gud skænker os, hvad vi behøver, må vi huske på, at intet i realiteten er vores. Vi er blot forvaltere, der står til regnskab for, hvad vi gør med de midler, vi er blevet givet. Som der står i Bibelen i Første Timotheusbrev 6,17-19: ”Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige og ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver. Du skal byde dem at gøre godt og være rige på gode gerninger, at være gavmilde og dele med andre, og samle sig en skat som en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.“

Boller med rester af havregrød, kogte gulerødder og kartofler


[22] Tekst: Kay Flinker, rektor på Vejlefjordskolen

Foto: Holger Daugaard

YOUSSEF VILLE GERNE lære dansk så

Måske får man kun

én chance i livet – så skal man tage den! Youssef Sido flygtede i 2013 sammen med sin familie fra bombardementerne i Aleppo i Syrien. Efter skiftende opholdsAdventnyt nr. 3 juni 2020

steder i Danmark og 1 års sprogskole besluttede han sig for at tage på efterskole på Vejlefjordskolen i 9. kl.

hurtigt som muligt ved at være sammen med mange etniske danskere: ”Det var en svær beslutning at tage væk fra familien, og min mor var skeptisk. Men mange af mine gamle venner blev derhjemme og forsøgte at få arbejde i stedet for at tage en uddannelse. For mig var det godt at komme til Vejlefjord, hvor der er fokus på at leve sundt. Jeg spiller fodbold, løber ture i skoven, går meget til fitness, jeg har et godt liv her. Det passer også godt med, at jeg er muslim.“ Youssef arbejdede hårdt med skolen, blev god til dansk og andre fag. Allerede efter et år og med god hjælp fra lærere og venner på Vejlefjord fi k han mulighed for at gå i gymnasiet. Sidste sommer blev han student. ”Min mor var stolt, da jeg kom i gymnasiet. Da min skole i Syrien blev bombet, troede jeg, at min fremtid var ødelagt. Danmark gav mig en ny chance. Det er et godt land at tage en uddannelse i, med SU og alt muligt. Nu er jeg parat til at begynde på en uddannelse som bygningskonstruktør.“ Youssef er også glad for det ekstra, han har fået med sig: ”Jeg har opdaget, at kristendom og islam har rigtig meget tilfælles. Jeg har lært meget om dansk kultur på Vejlefjord og synes, at det er værdifuldt at kunne respektere hinandens forskelligheder. Det gør man her. Vennerne er det bedste, der er sket for mig her.“ I sommerferien efter studentereksamen rejste Youssef rundt i Europa en måneds tid sammen med sin familie. Han blev optaget på sit drømmestudie som bygningskonstruktør i Odense, så han var hurtigt tilbage på skolebænken. Youssef bor sammen med en ven i Fredericia og tager toget frem og tilbage til Odense. Han har et fritidsjob, hvor han bringer mad ud for et pizzeria i Middelfart. Youssef er rigtig glad for sit studie.


[23]

Rebekka Nutzhorn blev student sidste sommer. Hun begyndte på Vejlefjord i 1. klasse. Efter grundskolen valgte hun at blive kostelev. Hun fortæller, at det var en god måde at flytte hjemmefra.

Jeg kunne ligge i sengen og banke på væggen til

Coronakrise på Vejlefjord

mine veninder ”MAN SKAL VÆRE mere moden og skal klare flere ting selv. Det at bo så tæt sammen betyder, at man ikke kan holde en facade. Man er nødt til at åbne sig, være sig selv, slappe af som person og hvile i sig selv. Man lærer også, hvordan man på den rigtige måde skal håndtere konflikter mellem veninder. Det har været en helt særlig oplevelse at være så tæt på hinanden, spise sammen, lige en tur i fitness sammen, over i hallen og spille volley, og hvis man vil, lave skoleopgaver sammen. De bedste aftener var dem, hvor man fuld af latter hyggede på et værelse. Det faglige er jo stort set det samme uanset, hvilket gymnasium man vælger, så det var ikke derfor, jeg valgte Vejlefjord. Det var, fordi man får så meget mere. Det har været én stor oplevelse.“

En aften i marts mens eleverne sad og hyggede sig i aulaen, meldte regeringen pludselig, at alle skoler skulle lukke. I løbet af få dage var Vejlefjord tømt for elever. I stedet for at gå i skole har eleverne løst opgaver derhjemme. Tekst og foto: Holger Daugaard

GYMNASIEELEVERNE HAR HELE perio-

den haft deres normale skema. Hver lærer har givet opgaver for, som skulle løses inden kl. 16, hvis eleverne ville undgå at få fravær. I nogle tilfælde har lærerne efter afleveringsfristen leveret en facitliste, så eleverne selv kunne tjekke deres løsninger. Midt i april fi k 0.-5. klasse lov at komme tilbage i skole, og børnehave og vuggestue er også åbnet. Men ingenting var normalt. De mindste elever skulle være udenfor det meste af tiden, og blev delt i mindre adskilte grupper – ingen knus og kram – og afspritning samt rengøring flere gange daglig. Sidste uge i april kom 3.g og 2.HF-eleverne så tilbage i skole, men også her på andre vilkår. Ticha Foged, 2.HF, fortæller: ”Faktisk har der været ret meget

arbejde, fordi der har været opgaver til alle timer. Det er rart at være tilbage i en mere normal hverdag nu, men det er ikke så sjovt, at vi stadigvæk skal holde afstand. Vi må f.eks. ikke besøge hinanden i vores værelser, og når vi spiser, skal vi sidde 2 m fra hinanden.“ Asbjørn Andersen, 3.g, fortæller: ”Det har været ok med de virtuelle timer, hvor vi er blevet undervist via nettet. En del af tiden har vi skrevet SRP (stor skriftlig opgave, red.), som er normeret til 2 uger, så det var ikke så meget anderledes. Ellers har jeg luftet hund og også dyrket noget motion derhjemme – man skal jo holde sig i gang! Det er rigtig fint at være tilbage på skolen nu. Bare ærgerligt med alle begrænsningerne i det fysiske samvær.“

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Efter sommerferien flyttede Rebekka til Sjælland, hvor hun fi k job som medhjælper i et supermarked for at tjene penge, så hun i marts 2020 kunne rejse til Australien som volontør gennem organisationen Alott . Her skulle hun arbejde med vilde dyr, og senere skulle hun besøge tidligere volontør og ungdomspræst på Vejlefjordskolen, Maysie. Desværre satte coronaen en stopper for Rebekkas drøm, få dage før hun skulle være rejst. Hun håber på at få muligheden på et senere tidspunkt.

Foto: Holger Daugaard


[24]

Seniorsiderne

iS

t

k oc

ph

ot

o .c

om

Seniorforeningen informerer: JEG SAVNER AT gå i kirke.

Jeg savner menighedens fællesskab. Og jeg savner den ugentlige dialog i sabbatsskolen. Endnu ved jeg ikke, hvor længe endnu jeg kommer til at holde den påbudte coronaafstand til alt dette. I skrivende stund må vi stadig klare os med ”at være sammen hver for sig“. Altså ingen kirkegang, ingen større gæstebud, ingen stævner i de kommende uger. I stedet har mange af os lært at sætte pris på internettet – på godt eller ondt. Godt, fordi vi kan opleve, at Guds ord stadig forkyndes. Ondt, fordi det sætter gang i alle mulige spekulationer. Heldigvis kan vi fornemme, at Gud har sty r på udviklingen. Det har han jo også lovet, idet han siger: ”I skal ikke være bange. Tro på Gud, og tro på mig. I min fars hus er der mange værelser – ellers ville jeg ikke have sagt, at jeg tager afsted for at gøre klar til jer. Når jeg har gjort det, kommer jeg tilbage og henter jer, for I skal være der, hvor jeg er“ (Joh 14, Bibelen 2020). Gud glemmer ingen, så bør vi heller ikke glemme hinanden.

Mens vi venter TEKST Walder Hartmann

kan vi passende bruge øjeblikket til at forberede os selv og andre på fremtiden. Læs en bog, der længe har ventet på at blive læst. Skriv til en be-

kendt, der er blevet ensom på grund af corona, eller bag et brød, som du kan dele med den, der ikke selv orker at bage. Brug din kreativitet i næstekærlighedens tjeneste.

En sommer i udsættelsernes tegn I Adventnyt for april hed det i en hilsen fra Adventistkirkens ledelse i Danmrk: ”Vi lever i en tid, hvor beslutninger bliver taget hurtigt… Det offentlige har truffet meget vidtgående beslutninger for at beskytte os som borgere. Disse foranstaltninger er truffet for din og min sikkerhed.“ Dette førte til aflysningen af det annoncerede årsmøde og generalforsamling for Adventistkirken i Danmark. Seniorforeningen skulle have afholdt generalforsamling og besty relsesvalg på samme tid og sted, så det måtte naturligvis også udsættes. I stedet ser det på nuværende tidspunkt ud til, at besty relsen planlægger en stævne-søndag i sensommeren, hvor der kan afholdes valg, drøftes fremtidsplaner og bydes på god mad og socialt fællesskab. De nærmere detaljer omkring dette vil blive offentliggjort, så snart de foreligger. Når det gælder sommerens seniorstævne i Norge, har man også set sig nødsaget til at aflyse/ udsætte. P.t. overvejer den norske seniorforening i samråd med den danske seniorforenings bestyrelse at indbyde til stævne på samme sted, men først i sommeren 2021. Hav en god sommer – trods alt!

Adventnyt nr. 3 juni 2020

TAK fordi du husker årskontingent til Aktive Seniorer, kr. 150,- pr. medlem, som indbetales til: Danske Bank reg.nr. 1551 konto nr. 6902154

iStockphoto.com


[25]

Seniorsiderne

Gentagelsernes iStockphoto.com

paradoks DET ER APRIL. Jeg har hørt en sætning gentaget utallige gange i den seneste tid, både blandt venner, i de sociale medier og på TV: ”Vi lever i en meget underlig tid!“ Vi nikker og er rørende enige! Og så har jeg hørt 3 regler gentaget så tit, at jeg drømmer om det om natten: ”Hold afstand! Vask hænder! Bliv hjemme!“ Jeg ved ikke, om jeg tør sige det, men jeg synes, jeg fornemmer en vis gentagelses-træthed! Kunne det kaldes corona-kedsomhed? Men virkeligheden er: Vi lever i ”coronatider“. Landet er lukket ned – til bedste for os alle. Vi ved ikke så meget om fremtiden, så vi undres og bekymres. Egentlig har vi aldrig vidst, hvordan fremtiden vil komme til at se ud, men pludselig kan vi ikke gøre det, vi er så gode til, nemlig at tage livet for givet, læne os op ad det, vi plejer at gøre. Gad vide, om vi får ”Peter plejer“ at se igen nogensinde. Når vi siger, at vi plejer at gøre noget, så henfører vi jo til gentagelser, til noget, vi har gjort før, noget forventeligt, noget kendt, noget trygt og godt. Nogle elsker ”Peter plejer“, andre keder sig ret hurtigt i hans selskab og ønsker noget nyt på bordet, noget udviklende, afvekslende og spændende!

Husk at leve, mens du gør det… Søren Kierkegaard skrev: ”Mens håbet retter sig mod en ukendt fremtid, og erindringen griber bagud efter en tabt fortid, udgør gentagelsen menneskets mulighed for at blive og forblive nærværende i det nærværende.“

Kunne det lige præcis være det nye, der er kommet på bordet? TEKST Joan Kristensen

Adventnyt nr. 3 juni 2020

”Nærværende i det nærværende!“

For nogen er corona-buddet: ”Bliv hjemme!“ blevet til én stor og lang prøvelse med rastløshed og finansielle bekymringer, mens andre har oplevet, at da hastigheden i hverdagslivet pludselig blev sat betydeligt ned, dukkede en ny mulighed op: At være nærværende i det nærværende! På min daglige gåtur rundt i nabolaget med min lille hund har jeg lagt mærke til, at der bag mange havehække pludselig lyder glade børnestemmer midt på dagen! Det er noget nyt! Familien er mere sammen, end de plejer! Jeg ser familier gå tur rundt på stierne. Et nærvær, der måske ville være godt at gentage og få lagt ind som noget, vi plejer! Det er altså lidt af et paradoks. Vi kan sukke over de mange påbud, restriktioner, formaninger og gentagelser, forårsaget af den mystiske coronavirus, og vi længes efter frihed. Samtidig kan vi være taknemmelige over, at Gud skabte gentagelsernes vidunderlige cyklus. Salme 19 beskriver det så smukt: ”Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk. Dag bærer bud til dag, nat lader nat det vide. Uden ord og uden tale, uden at lyden høres, når himlens røst over jorden vide, dens tale til jorderigs ende. På himlen rejste han solen et telt; som en brudgom går den ud af sit kammer, er glad som en helt ved at løbe sin bane, rinder op ved himlens ene rand og dens omløb når til den anden. Intet er skjult for dens glød“ (v. 1-7, 1931 overs.) Solen står op og går ned hver dag, som den plejer! Gud ske tak og lov for det. Lige nu nyder vi den specielt meget, for foråret er kommet – corona eller ej! Træer og buske springer ud i fuldt flor, blomster spirer frem, fuglene synger, bygger reder og får unger, som de plejer. Sådan har Gud sat tingene sammen, og det er jeg glad for!


[26]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Blade af

Dronninglund menigheds krønike

1: 1957. Fra venstre Birthe og Peter Bayer med Marianne, Kaj Pedersen, Preben Gommesen, Togo Gommesen, Alma Jensen, Magda Schledermann, Kathrine Gommesen, Martine Jensen, Alma Jacobsen, Anna Jensen, Ellen Houmann, Dorthea Jensen. 2: J.C. Sørensen med familie. Leder af Dronninglund menighed gennem en årrække. 3: Togo Gommesen og Kathrine, mangeårig forstander i Dronninglund menighed. 4: 1957. Siddende: Birgit Schledermann, Birthe Bayer med Marianne, Anna Jensen, Alma Jacobsen. Stående: Alma Jensen, Peter Bayer, Preben Gommesen, Martine Jensen, Togo Gommesen, Kathrine Gommesen, Ellen Houmann, Inga Jacobsen, Magda Schledermann, Dorthea Jensen. 5: Anna Jensen med sin mor, Martine Jensen. Fotos venligst udlånt af Birthe Bayer.


ner for en selvfølgelighed, var dengang vigtige overvejelser

del end sin egen, er det en god skik hos mange

værd. De gamle gulnede blade taler deres eget stille sprog

adventister at tjekke mødeplanen for at se, hvor man kan deltage i sabbatsgudstjenesten. Går turen til Vendsyssel, kan man vælge Hjørring, Jerslev eller Østervrå, men ikke Dronninglund, på trods af at Dronninglund menighed stadig eksisterer og har gjort det gennem mere end 140 år. Læs her nogle få træk fra den egn i Danmark, hvor Matteson med held plantede adventbudskabets sæd. TEKST: Walder Hartmann

DA JOHN G. MATTESON i 1877 drog til Vendsyssel for at for-

kynde evangeliet for vendelboer, vakte hans indsats stor opmærksomhed. Aalborg Stiftstidende skrev bl.a.: ”Et meget stærkt religiøst røre er i de sidste par måneder vakt her på egnen, navnlig i Alstrup og Saltum sogne, af en udsending fra Adventistsamfundet i Amerika ved navn… Matteson. Hvorvidt det vil lykkes ham at forvirre ret mange, vil jo tiden lære…“ Det lykkedes, må vi konstatere. Det lykkedes i så høj grad, at Matteson blev en del af litteraturhistorien. Forfatteren Thomas Olesen Løkken, der blev født samme år, som Matteson kom til Vendsyssel, må i sin barndom have hørt – eller måske senere oplevet noget af den uro, som Mattesons forkyndelse skabte. I Løkkens trilogi om Poul Dam ser det ud til, at Matteson har benyttet sig af afholdssagen som appetitvækker, for det hedder: ”Amerikapræsten har ret. Den [spiritus] kan slå den stiveste mand til jorden“ og lidt senere: ”Matteson sagde, brændevin var djævelens drik. Den var hans bedste hjælper.“ I trilogien resulterer Mattesons møder i stiftelsen af en afholdsforening, men om den i virkeligheden lagde grunden til den senere Dronninglund menighed indenfor Adventistkirken, melder historien intet om. En kendsgerning er det dog, at sabbatten den 2. august 1879 samledes en gruppe mennesker, der var blevet døbt med troens dåb og efterlevede Bibelens principper, for at stifte en menighed. Det foregik i den lille by Ørsø nord for Dronninglund. Ved samme anledning valgtes br. C. Christensen til forstander og br. C.C. Hansen til kasserer for den nystiftede menighed. Da Aage Andersen for 40 år siden skrev i Adventnyt om Dronninglund menighed, berettede han: ”Det, vi i dag reg-

om møder, der er afholdt, om økonomi, om problemer, som opstår og løses, om enkelhed og gudsfrygt hos disse oprigtige mennesker fra en svunden tid.“ Nævnes bør det også, at i en kortere årrække drev Dronninglund menighed en menighedsskole, der dog fra 1890 kom til at konkurrere med en nærliggende skole i Jerslev. Den første lærerinde hed Karoline Thomsen. På et tidspunkt belønnede man hende med en årsløn på 100 kr. – dog med fri kost og ophold, hvis hun drev skole de steder i menigheden, der syntes at være passende og nødvendige. Karoline Thomsen giftede sig senere med Lars Pedersen, sammen med hvem hun blev mor til Axel Milholt, der blev læge i Skodsborg, og Johanne Frederiksen, der gennem årtier tilhørte Vejlefjord menighed. Menigheden i Dronninglund har i tidens løb haft flere markante medlemmer, der har været med til at præge Adventistkirkens virke både nationalt og globalt andre steder i verden. Her kan nævnes f.eks: Kathrine og Togo Gommesen (forældre til Birthe Bayer) og Anna K. Jensen, der nu er eneste medlem af Dronninglund menighed. For fuldstændighedens skyld bør det også nævnes, at Dronninglund menighed havde 14 medlemmer, da Den danske Konferens blev stiftet søndag den 30. maj 1880 kl. 8.00 i Hellum. Til slut endnu en tanke fra Thomas Olesen Løkkens Poul Dam: ”Der gik en måned, vinteren var stadig hård. Matteson kom på en sidste hastig tur inden rejsen til det fjerne vesten [Amerika]. De samledes i Nørgaard som før, der var stuerne størst. De havde ikke behøvet det, der var ikke så mange. Men udenfor hylede og trampede det som af tusinde fødder. Fingrene trommede på vinduerne, en tid var der ikke ørenlyd. Matteson råbte: ’Lad os synge. Gud lammer vore modstandere med sin kulde.’ Matteson smilte, så smilte de alle. Var kulden fra Gud? Å jo, alt var fra ham, både medgang og modgang. Det blev modgang for dem derude. Nogle få kom ind, blå og rystende, de andre løb, og der blev stille. Matteson vidnede, Poul tænkte, han var en af de gamle profeter, som de var tegnede i en billedbibel, han havde set hos præsten, da han blev konfirmeret. Matteson tabte sig i en drøm om en ny og frigjort slægt, renset for laster og onde vaner. Poul trak vejret dybt, da han sluttede. Ude peb blæsten, vinteren lukkede med sin ishånd over markerne. Han havde ført dem på en lykkelig rejse, som til paradisets have.“

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Når man skal på weekendbesøg i en anden lands-

[27]

Seniorsiderne


[28]

Seniorsiderne

Lærdomme fra coronakrisen

Hvordan kan man undgå at blive

ekstremist? JEG GLEMMER ALDRIG sabbatten den 14. marts 2020.

Det var første gang, jeg skulle være med til at tilrettelægge og gennemføre en hel gudstjeneste i en tom kirke. På grund af myndighedernes opfordring til at undgå store forsamlinger blev gudstjenesten i Spencervilles adventistkirke flyttet fra det fysiske rum og over til den digitale verden. Jeg husker dog mest denne sabbat for det, der skete efter gudstjenesten. Vi havde netop takket Gud for at kunne betjene de mere end 350, der havde deltaget i vores online gudstjeneste, da jeg blev konfronteret med ekstremisme!

TEKST Chad Stuart, seniorpræst ved Spencerville Adventist Church, Maryland, USA

iStock

photo

.com

Adventnyt nr. 3 juni 2020

To mænd, som jeg ikke tidligere havde mødt, ventede på mig, idet jeg forlod kirkebygningen. De var kommet for at bebrejde mig: ”Pastor, hvordan kan det være, at du adlyder regeringen frem for Gud?“ spurgte en af mændene. ”Hvad mener du?“ spurgte jeg. Så begyndte manden at citere det fjerde bud. Jeg indskød, at jeg godt kendte sabbatsbuddet, men ikke mente, at vi havde gjort noget forkert. ”I har ikke tilbedt Gud,“ sagde han. Jeg understregede, at vi havde tilbedt Gud. ”Nej,“ sagde han, ”I har sat regeringens love over Guds lov.“ Jeg bad ham om at vise mig ud fra Bibelen, hvor det stod. Igen begyndte han at citere det fjerde bud. Jeg afbrød ham og spurgte: ”Siger det fjerde bud noget om, hvornår på dagen vi skal tilbede om sabbatten? Siger den noget om, hvor mange man skal være for at


[29]

Seniorsiderne

”Vi skal vogte os for at skabe yderliggående situationer, og vi skal passe på hverken at opmuntre sådanne, som søger ilden, eller dem, der søger vandet.“ Ellen White, Testimonies to Ministers and Gospel Workers, s. 228

kalde det en gudstjeneste? Siger den, at vi ikke må udnytte den moderne teknologi? Siger den, at de familier, der har tilbedt Gud sammen derhjemme, ikke har overholdt det fjerde bud?“ Dette kunne manden ikke svare på. Så tilføjede jeg: ”Dette er naturligvis ikke ideelt, men vi har også som kristne en pligt til at beskytte samfundet omkring os mod smittefare.“ Nu brød den anden unge mand ind: ”Men du viser mistillid til Gud ved at adlyde regeringen. Gud siger, at Han vil beskytte sine børn.“ Jeg smilede til ham og spurgte venligt: ”Er det derfor, du har beskyttelseshandsker på og ikke ville give mig et håndtryk, da jeg traf jer? Er det at vise tillid til Gud?“ De trak begge på smilebåndet, men gav ikke op endnu. Jeg henviste så til Paulus, der i Romerbrevet 13,1 siger: ”Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud.“ De forsøgte at vise mig, hvorfor dette ikke gjaldt i denne situation. Jeg indså, at vi ikke kunne blive enige. Så vi standsede der og tog pænt afsked med hinanden. Måske trækker du på skuldrene ad disse to unge mænd. Måske er du enig med dem. Jeg hører til dem, der trækker på skuldrene, indtil jeg kommer til at tænke på, at vi egentlig alle har en tendens til ekstremisme. Jeg definerer her ekstremisme som troen på hvad som helst, der ikke stemmer overens med Bibelens klare lære og principper, idet vi gør det til en leveregel for os selv, men samtidig gør det til noget, som alle andre også skal rette sig efter.

Ud fra min samtale med disse unge mænd vil jeg foreslå for alle at overveje følgende: • Når vi låser os fast på yderliggående holdninger, liberale eller konservative, og gør dem til absolutter, begynder vi

• Når vi forsvarer ekstreme holdninger, begynder vi så at argumentere så indædt, at vi overser de modsætninger, som vores egen adfærd viser. • Når vi efterlever ekstremer, er vi nu og da villige til at overtræde Guds love for at forsvare vores egen holdning. I skrivende øjeblik har regeringen bedt os om at beskytte vores medborgeres helbred ved at overholde forskellige restriktioner, som f.eks. at undgå større forsamlinger. Hvis man ikke efterlever dette, går man imod Rom 13,1-5 og 1 Pet 2,13-17: ”For Herrens skyld skal I underordne jer under enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som magthaver eller statholdere, som sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem, der gør det gode. For det er Guds vilje, at I ved at gøre det gode skal stoppe munden på tåbelige og uforstandige mennesker; I er jo frie, ikke til at bruge friheden som et dække for ondskab, men som Guds trælle. Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen!“ • Hvis vi konfronterer andre med ekstreme holdninger, ødelægger vi vores eget vidnesbyrd. Hvis jeg træffer de to unge mænd igen, er det mindre sandsynligt, at jeg vil lytte til dem, når det gælder andre emner. Dette gælder ikke mindst, hvis de præsenterer deres synspunkter for folk, der ikke er adventister. Ved at være gode samfundsborgere, får vi anledning til at vidne en anden gang. Lad os undgå ekstreme holdninger i vores eget liv, og lad os gøre, hvad vi kan for at modarbejde dem i menigheden også.

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Gode råd

at manipulere med Bibelen og får den til at sige, hvad vi ønsker, den skal sige.


[30]

Arrangementer og annoncer

Målet med projektet udspringer af de tre engles budskaber, hvor første engel kalder alle folkeslag, stammer, tungemål og folk til at tilbede ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder (Åb 14,7). Men for at komme dertil træder vi med små forsigtige skridt i det første magasin. Det andet magasin er nu også ved at være færdigt, og her går vi et skridt videre og bruger Bibelen som reference for hviledagen, og hvorfor sabbatten er vigtig at helligholde. Nogle af vores dygtige teologer har skrevet artiklerne, og vi har fået hjælp til at formulere og præsentere dem på en læsevenlig måde. Det er intentionen med disse magasiner, at de kan ligge fremme på stuebordet hjemme hos dig, så du kan dele dem, når naboen kommer over til te, eller børnene kommer på besøg. De egner sig fint til en kollega eller en nabo, du i forvejen taler om tro med. Har du en arbejdsplads med venteværelse eller kantine med læsestof, er det et andet oplagt sted at finde disse magasiner.

FOR EN SYVENDEDAGS adventist må denne hjemmeside være en drøm at eje. Udover troens centrale dele som frelsen og Guds nåde er sabbatten en vigtig del af vores forståelse af Gud, og hvem han er. I sabbatten bliver vi mindet om skabelsen, ugens rytme, Guds gave til os, påmindelsen af de vigtigste ting i livet og mange flere aspekter.

Men projektet vil meget mere end blot at udgive et par magasiner. Vi forventer at kunne lancere de første ressourcer til hviledagsprojektet i løbet af juni, hvor der i tillæg vil foreligge mindre traktater og bibelstudier om sabbatten. Med projektet hører også en kampagne på de sociale medier, og K-skolen har udviklet et undervisningsmateriale om hviledagen, i første omgang målrettet teenagere i vores egne privatskoler, men som også vil være tilgængeligt for mange flere.

Igennem længere tid har vi fra ledelsen fortalt om materialer, der var på vej, og flere gange har et sabbatsmagasin været nævnt. Sabbatsmagasinet var færdigt allerede til efteråret, hvor vi har valgt en indgangsvinkel, der skal gøre hviledagen att raktiv for venner udenfor kirken, der slet ikke kender noget til en ugentlig rytme – eller for den sags skyld kender noget særligt til Gud.

Til at kæde det hele sammen er hjemmesiden sabbat.dk ved at blive udviklet, hvor man vil finde yderligere materiale, inspiration, aktiviteter, bibelstudier, videoklip og podcasts – alt sammen omhandlende hviledagen som en velsignelse og gave fra Gud til os mennesker med en appel til at tilbede hviledagens skaber. Der påtænkes mange flere materialer, og her vil vi gerne opmuntre dig og din menighed til at byde ind med idéer og forslag til hvilke ressourcer, der kan udarbejdes.

Det er lidt af en udfordring – hvis ikke Bibelen er en autoritet for disse mennesker – at gøre dem opmærksomme på velsignelsen ved en ugentlig hviledag. Altså tager dette magasin, som kort og godt kommer til at hedde ”Sabbat“, afsæt i, hvor mange danskere i dag befinder sig i forhold til troen og vil inspirere dem til at stoppe op og reflektere over deres hverdag og udfordre dem til at holde en ugentlig hviledag.

sker. Vi m men vi ha andre me

INDBLIK

er, at vise vores partn ”Vi skal i stedet for os.” interesse og værdi vedkommende har

5 GODE RÅD TIL AT STYRKE PARFORHOLD ET I EN HEKTISK DAGLIGDA G

Mattias Stølen Due,

• Lav mobil- og computerfrie at man zoner. Nærvær kræver, er til stede. partners liv. • Spørg ind til din nysgerrig Engager dig og vær i hans/ på, hvad der rører sig hendes øvrige tilværelse.

rhold Et godt parfo er en prioritet kommer hjem, så sover lige gået, når min mor . Men den hjem, så er min mor socialrealistiske børnesange Due, kræver ”Når min far kommer ordene i en af 1970’ernes psykolog Mattias Stølen min far”. Sådan lød ekspert i nære relationer, t og nærvær. går ikke længere. Ifølge engagemen far og mor både tid, forholdet mellem

19 NOVEMBER 20

40

tid til nærvær, os selv og hinanden

at det er blevet en Det er sagt så ofte, Og som det er med kliché – vi er på 24/7. rummer også denne de fleste klichéer, så Væk er hviledagen et gran af sandhed. som overrabbiner for de fleste. En dag, en gave. Jair Melchior ser som

Lydolph

Kig

M

– Sophia Juliane

styrkes. • Insister på nærvær. hinanden i øjnene.

Netop

mødes, in gode sam en del af andre m ved det er genn udfordr "Når væk fra En u hvad Ja i tråd m

DET ER MØ DET ME D AND RE, DER GØR OS TIL ME NN ESK ER

på Center for Familieudvikling

Foto: Ritzau / Scanpix

en travl hverdag. Insister • Prioriter hinanden! dage, på timer, aftener og som er helliget til hinanden, jer kan hvor båndet mellem

psykolog, direktør

i Danmark. ocenten på 46,51 I 2018 var skilsmissepr sker, hvis parret Efter en lang stresDue er det, der ofte Ifølge Mattias Stølen åske kender du situationen. hoveddøren relationen til hinanden, til at fokusere på du ind ad ikke tager sig tid set arbejdsdag suser Frustrationer og puter dem forsvinder. af indkøb, arbejdscom at intimiteten mellem med favnen fuld til misforståelser gang din og herfra er vejen Du kysser på en bekymringer opstår, og vådt træningstøj. ud, inden han smutter farvel i entréen, og irritation kort. kl. 23.30 efter sex du mens mand goddag og diskuterer at og børn, ”Og så ender vi med gelse på vasketøj, oprydning og du overtager forsøg eller børneopdra fra den gamle sang om forældreparret endnu et mislykkedes og hyler i hvert sit indser, at I minder uden ret meget ro, ungerne skriger lever parallelle liv de tidspunkter, hvor om far og mor, der psykologen og fortsætter: rum,” bemærker vedkommende – og nærvær og tryghed. vores partner, at at vi glemmer hinanden ”Vi skal i stedet vise de sig elsket og ”Vi er så fortravlede, det fra Mattias Stølen værdi for os. Så føler vi nærhed,” lyder har interesse og forholdet er et godt ling og samtidigt savner en oplevelse af, at på Center for Familieudvik og værdifulde og får vores ægtefælle Due, psykolog, direktør t.” vi ikke prioriterer spørger ”Pas på parforholde sted at være. Hvis ojekt forfatter til bogen i kalenderen og ikke forskningspr ham/hende tidligere til et i af har sætter tid en oplevelse af ikke Mattias Stølen Due bekymring ift. parvores partner få hvad deres største ind til deres liv, kan ønsker at være i spurgt danskerne, kvalitetstid. betydning. Og ingen svarede manglende at have særlig stor forholdet var. Flest om, at der er et proman ikke har betydning.” at folk er beviste en relation, hvor ”Det positive er, han har par i og forklarer, at når blem,” siger psykologen løse folks konflikter. os t gennem hans ambition at Vi skal turde kede terapi, er det ikke styrke opleprioritere parforholde arbejder på, er at vigtigheden af at at Due på, over Ud Due Stølen Stølen Det, Mattias forbindelse og og tid peger Mattias sig intimitet, en tryg samtale, nærvær devices væk og velsen af følelsesmæs telefoner og andre det er sundt at lægge tilknytning til hinanden. giver dem en problemer, men se sin partner i øjnene. meget, hænger ”Vi fjerner ikke folks at når vi arbejder og at kunne snakke på hold sammen ”Det siger sig selv, prioriterer os selv oplevelse af at være pointerer psykologen og telefonen, eller på gode måder,” foran computeren vores partner om vanskelige ting i mindre grad kigger grundsætning om, for hinanden, og arbejder ud fra en intimitet. frem han sige at på, dét – peger og noget ved det den følelsesmæs om, kan man gøre i øjnene, så reducerer en grad, der at dét, man er bevidst imellem parret i en. om, gør noget ved Det reducerer båndet for hinanden man ikke er bevidst fald bliver fremmede gør, at de i værste to parallelle liv,” kommer til at leve t bør prioriteres og i bedste fald bare Kvalitetstid i parforholde Due på, at det er essentielt at Stølen forklarer psykologen. at det er essenDerfor peger Mattias Stølen Due også, intimitet og tilknytDerfor mener Mattias at følelsesmæssig en gang i mellem være bevidst om, kan fungere på den sig, kigge ud i luften for, at et parforhold tielt at turde kede for konstant at ning er afgørende til hinanden i stedet og skabe forbindelse godt kan lange bane. Det selv. sig ikke af være ”på." tiden shop”Men det bånd styrkes falder, når vi hele næret af den tidlidengang, det blev ”Vores evne til nærvær er viser, at være, det var stærkt og blev gift. Men aktiviteter. Undersøgels da vi flyttede sammen per rundt i forskellige når vi er sammen, sig ge forelskelse, og bare eksisterer i bare ligger på bordet, så det idé om, at båndet selv om mobilen mange har en naiv r, at alle par bør af samvær betragteligt, oplevelsen understrege og den reducerer r Mattias selv,” forklarer psykologen båndet imellem den helt væk,” understrege i tilværelsen – også gælder om at få indse, at alt forfalder Stølen Due. s, analoge to elskende. nærværet, er der den gode gammeldag op og prioriterer ”Vi skal tilbage til reduce”Hvis ikke vi standser sige kontakt bliver ” følelsesmæs forbindelse. en risiko for, at den at overveje et at det bliver nærliggende udsagn i ret i en sådan grad, og peger med sit Due Stølen brud,” siger Mattias som går i opløsning. retning af de ægteskaber,

Tekst: Mette Bernt

Foto: Adobe Stock

par må • Vær bevidst! Ethvert kræver indse, at forholdet – også i benhård prioritering

STOP

PA R F O R H O L D

Tekst: Jette Marinus

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Planen har hele tiden været, at dette blot skulle være startskuddet til flere materialer, men i præsentationen for vores præster i efteråret blev det tydeligt, at vi var nødt til vise lidt mere af paletten af materialer, så hverken vores egne medlemmer eller modtagere af magasinet misforstår vores intention med projektet.

41

J

tid til nærvær, os selv og hinanden

ritual famil M

budt må s

inte ram kute til fo ma

fortsætter noget, vi ved alle "Jeg skal ikke bevise det er at tale med sammen godt, hvordan i sin telefon," lyder en, der er halvt inde n. det fra overrabinere hvileJair gentager, at Vi taler videre og givet. gave, vi er blevet dagen er en utrolig jødedommens hellige I Toraen, som er 7. har hviledag den bog, står der, at gud skabt. på alt det, han har dag. Her ser han

gulvet ved et lille eg har sat mig på Ringer til Jair bord i et mødelokale. ikke helt, hvilke Melchior og ved Har aldrig talt svar jeg forventer. men har læst, med en overrabiner bedstefar Bent at Jair Melchiors Jair drager en parallel Jair som et noget hver dag. Melchior beskriver " Vi mennesker skaber det er fri op og værdsætter, sine egne veje og Men vi stopper ikke menneske, der går og har er. Jeg begynder hele tiden videre vi har skabt. Vi er for ekstreme tilbøjelighed at det Men det er det, og forstår hurtigt, på det, vi mangler. at stille spørgsmål en har fået fokus sabbatten. Det er og adventister, der der er formålet med ikke blot er jøder t er en gave til os alle. planlægger fremadrette dag, hvor vi ikke en gave. Hviledagen fyldt som lyder Det i nutiden. En dag Hvile eller ikke hvile. men bare er tilstede Jair siger Jair, som fremer det alligevel ikke. med noget positivt," et enkelt valg, og samme på vi på paAt e. sabbat holder hæver, at alle ikke fremhæver det komplicered man gjorde måde hver gang. timer, end måde eller på samme piret arbejder færre mennesker mange føler tidligere. Alligevel og ritualer Fællesskab, rammer sig pressede og stressede. værdsætter og gøre med den at noget reflekterer har "Jeg tror, det At vi stopper op, er til at ensom bedrift, men hjernen er nødt kan lyde som en fulde pause, hvor Jair. og Jair fremhæver slukker alt," siger faktisk det modsatte, stoppe. Det, at man blot på hviledagen. hviledagen ikke Han uddyber, at netop fællesskabet en tid, hvor vi søger ikke arbejder, smækker "Jeg føler, at vi er er en dag, hvor vi dag tilbage. Det moderne Netflix. Det er en at få fællesskabet benene op og ser tisk og samvær med mere individualis fører til en meget til refleksion, fordybelse så mange muligheder. tankegang. Vi har venner og familier. er hen. Men jeg og tænker, at hvile steder vi kan søge mange "Mange misforstår Så hjernen mindre medmenneher sætter vi kun oplever, at vi er blevet at se en film. Men tilpå stop. Når vi vender på pause og ikke

26

at Jair så sige den k ver ha

sted , er vi det samme bage til arbejdsdagen har man mobiltesom før. På hviledagen er så koblet fra. Åh, det lefonen og mails lse," siger Jair og skønt. Det er tilstedevære

Me

Til en sig fo hv tr o F k e k

hvor vi ikke “Sabbat er en dag, rettet, men planlægger fremad i nuet.” bare er til stede Jair Melchior, overrabbiner

19 NOVEMBER 20


[31]

At være en ekstra stemme, som taler om hvilen og giver dette en ny betydning. En ny slags samtale

TEKST: Henrik Jørgensen, leder for K-skolen

med mennesker, der sætter kristendommen, troen og kirken i spil i en positiv og konstruktiv kontekst.

I SIN STRATEGISKE plan har Den Danske Union (DDU) blandt andet valgt at sætte fokus på hvilen og hviledagens betydning i det moderne præstationssamfund. Med globaliseringen, internettets udbredelse og brugen af sociale medier er mennesker blevet fanget i en 24/7-kultur, hvor man har fået behov for at ”være på“ alle døgnets timer. Det gør, at man oplever et stigende antal mennesker, specielt børn og unge, der lider af stress, angst, søvnproblemer og andre livsstilssygdomme. I Danmark er der i alt 5 privatskoler, der er knyttet til kirken, med omkring 600 elever. Derfor har Unionen besluttet, i samarbejde med skoleafdelingen og med støtte fra Kehap-fonden, at udvikle et undervisningsmateriale om hvilen og hviledagens betydning til brug på skolernes 7.-8. klassetrin. Målsætningen med dette projekt er at gøre elever opmærksomme på værdien af en balanceret livsstil og hvilens og hviledagens rolle deri. Ideen er, at materialet kan bruges i kristendom, naturfag, samfundsfag etc. og/eller i tværfaglige temaer. Projektet er udviklet af en gruppe bestående af lærere, læge, fysioterapeut og præster og kommer til at ligge på en dedikeret hjemmeside, hvor skoler kan gå ind og hente det. Den første del af materialet med arbejdstitlen ”Time Out“ er nu ved at være færdigt, en hjemmeside er under udvikling, og vi håber at kunne lancere projektet i løbet af sommeren/efteråret 2020.

Udsagnet om, at der er en Gud med en større plan for hvert enkelt menneskes liv, får ny betydning, mere rum og meget mere opmærksomhed. Ny fokus på hvile, sabbat og den større mening skal give kirken mulighed for at starte en ny samtale med danskerne. Paletten af materialer er beregnet på, at vi kan møde mennesker på det sted i livet, hvor de er.

Projektet bliver en central del af strategien for de kommende fire år, og målet er at byde ind med nye perspektiver og inspiration til alle danskere. At være en ekstra stemme, som taler om hvilen og giver dette en ny betydning. En ny slags samtale med mennesker, der sætter kristendommen, troen og kirken i spil i en positiv og konstruktiv kontekst. Følg med på adventist.dk, hvornår i juni vi lancerer de første materialer, og læg allerede nu planer for, hvordan du i din menighed til efteråret kan bruge dette til at sætte fokus på sabbatten og sprede Guds velsignelser til venner udenfor kirken. Bed for, at mennesker gennem dette projekt må blive ledt til Jesus.

Xxxxx xxxx xxxxx xxxx xxxx xxx xxx xxx

CASE

PA U S E

Hvad skal vi læse?

at bogens slår hurtigt fast, Kerstin von Plessen t – og så alligevel. indhold er underordne det fokuserede samvær Hyggestunden og virkelig forældre er det, det mellem barn og

Foto: Unsplash, cchobby,

pixabay

bliver ældre. det, at få noget ud af ”Så det er bare med Kerstin Von Plessen. mens I kan,” slutter

HØJTLÆSNING Styrker tilknytningen mellem barnet og dets forældre

STOP

professor i børne-

og ungdomspsykiatri

ved Lausanne University

Giver barn og voksen et frirum Afstresser barnet i en rolig ramme Udvikler barnets evne til refleksion og indlevelse

27

36

tid til nærvær, os selv og hinanden

LANTE RNER AF SYLTE TØJSG LAS

, er der tomme syltetøjsglas Er skabet fyldt med til kreative for at bruge dem mange muligheder e er En af mulighedern gør-det-selv projekter. Tag til stearinlys af dem. at lave små lanterner af de for at samle nogle en tur ud i naturen syltetøjsglasog klister dem på nedfaldne blade egen ig lim. Så har I jeres set med gennemsigt kan pynte foran lanterne, som eksempelvis i haven. spisebordet eller hoveddøren, på

når din krop har brug for en pause

en særlig dag på Andersen er lørdag er Hos familien Bindesbøll det faste kirkebesøg, de sabbat. Udover ugen, for her fejrer familien lige har lyst men åben for, hvad dagen aldrig planlagt, dagen sammen. regel er, at de bruger til at lave. Den eneste

Men rækker kreativ aktivitet. ikke at sidde din tålmodighed perle og putte hver enkel du i stedet på en plade, kan e til at bruge småkageform Her hælder lave flotte figurer. der du perler ned i formen, med ligger på en bageplade Efterfølbagepapir under. ved 200 gende skal de bages er grader, indtil perlerne Bagefter smeltet sammen. op som kan du hænge dem pynt i hjemmet.

E

Kravlenisser med jeres ansigter om hjørJulen er lige rundt oplagt at net. Derfor er det med lave kreativt, julepynt kunne være børnene. En ide kravlenisser at lave jeres egne med ben og ud af rødt pap og . For arme af røde piberensere nisserne kan at personliggøre ansigter I klistre jeres enge rundt på, så I selv hænger omkring i hjemmet.

ikke så gør det heller nere i seng om fredagen, lur nå. Det brætspil, en lille ikke noget, jeg skal n gåtur i skoven, noget, for der er efter aftensmamentalt slipper tøjlerne,” på sofaen og dessert er en dag, hvor jeg på en typisk Andersen. den. Det er opskriften siger Kim Bindesbøll kone Bindesbøl Andersammen med sin lørdag for familien Han bor i Aalborg på som aktiviteZakarias på 15, Josef sen. Det lyder måske Fiona og sønnerne Samuel på 11, mange familier ter, der foregår hos 13 og familiens yngstemand særlig dag på en Bindesbøll som familien hos som også ser sabbatten om lørdagen. Men der ikke en dag på ugen, ugen. noAndersen er lørdag haaf, og der er ikke Her er husarbejde, ”Man kan bare slappe ligner de andre dage. Samuel. der rimer man skal,” siger gøremål – ja alt, gen planer for, hvad vearbejde og andre – sat på pause. på skulle og burde s-adventister, og er aldrig planlagt Dagens aktiviteter Familien er syvendedag i naturlig er sabbat – en dag kirkebesøg en helt Som adventist er det betyder, at lørdag fra 10-13 op, Familien går i kirke der er tid til at stoppe del af sabbatten. hvilens tegn, hvor frokost sammen e en tradition med en travl uge og være på efterfølgend har tilbage og kigge Bagefter andre fra kirken. sammen med de med sine nærmeste. at lave hjem hvad der er lyst til andet at komme er dagen åben til, ”Det er noget helt har hvis det er det, man og vide, at i morgen en lur på sofaen, fredag eftermiddag jeg lidt se- – også gange mødes familien skal. Og kommer har brug for. Nogle jeg ikke noget, jeg forskellige aktiviteter med venner og laver et fast Men der er aldrig sammen med dem. tilbringer tid end, at familien program – andet

hjem andet at komme ”Det er noget helt og vide, at i morgen fredag eftermiddag jeg skal.” har jeg ikke noget, Kim Bindesbøll Andersen

sammen. på vi har lyst til at tage ”Det kan godt være, noget, men det er ikke kanotur om lørdagen, med dagen forsvinvi planlægger. Pointen masse at planlægge en der, hvis vi begynder Vi ser et pakket program. aktiviteter og laver 19 NOVEMBER 20

37

10

tid til nærvær, os selv og hinanden

Hospital

19 NOVEMBER 20

hviledag.

til alle slags navnet antyder, trylles En trylledej kan, som helt tredje. I stedet en blomst eller noget figurer. En elefant, kan I selv lave en trylledej for at købe dyrt modellervoks, vand og olie, hvilket består af mel, salt, nemt og billigt. Dejen i forvejen. Når der står i køkkenskabet ofte er ingredienser, og bagefter kan I skal de bages i ovnen, figurerne er formet, male og dekorere dem.

dum ide Perler er ikke en man har at finde frem, hvis og brug for en afstressende

Stimulerer barnet kognitivt og øger sprogforståelsen

n kan, te, som højtlæsninge en.” ”Noget af det vigtigs samm voksen kvalitetstid er at give barn og Kerstin von Plessen,

Tekst: Pia Smith Baun

H

STOP

Foto: Adobe Stock Tekst: Anne Lottrup

end et måltid

bogens det så er sagt, kan betyder noget. Når om visse positivt til værktøj til at snakke øjtlæsning kan bidrage indhold være et indlevelsesevne. Der er lavet mange barnets udvikling. ting og fremme barnets i at se på indholdet højtlæsningens undersøgelser om ”Det er interessant op. Historien sprogforståelse og at bringe nogle emner effekt på ordforråd, gerne vil kun forhold til men det er ikke eller et tema, man formuleringsevne, kan afspejle et emne give noget at givende. og på den måde er en barnet, med drøfte fagligt, at hyggestund være samvon Plessen. kender til det at over,” siger Kerstin De fleste familier noget. Må- reflektere at være fælles om men, uden egentlig selskab, stue i hinandens En stærkere tilknytning ske sidder vi i samme en være det det samme. er ikke rettet mod hverdag kan højtlæsning fokus travl en I vores barnet mens en laver kalender, der giver en spiller spil, og afbræk fra den fyldte rammer En ser TV, en læser, og falde til ro i trygge lov til at afstresse lektier. relationer. en som højtlæsning det udvikler barnets samtidig med, at noget ”Noget af det vigtigste, sambarn og voksen deler og voksen kvalitetstid ”Det øjeblik, hvor – også kan, er at give barn styrker det relationen von Plessen, professor positivt sammen, men,” forklarer Kerstin Kerstin von Plessen. ykiatri ved Lausanne på sigt,” fortæller i børne- og ungdomsps i en tid, hvor vi meget ”Det er særligt vigtigt Vi bliver University Hospital. barn og vokt opmærksomhed. aktiviteter, som ofte har fragmentere eller ”Det er en af de iPhones hvor vores enten af Det er ikke en situation, tiden forstyrret, sen kan enes om. parter vil hele gøremål.” krav til barnet. Begge af hverdagens mange den voksne stiller være, bliver kan en Det frirum, højtlæsning at barnet det gerne.” at bevare i takt med sværere og sværere

ige Trylledej med uendel muligheder

gen, ”Vi ser på da r hvad vi ha lyst til”

LEG MED PERLE R

Layoutmater iale

fra

Vejle Mediegr uppen,

KROP

ten også noget ”For mig giver sabbat Det er dage ikke er ens. afveksling, så alle edes – der er særlig” en dag, der er anderl Fiona Bindesbøll

Andersen

FORTSÆT

gang med.

det meget at koble af, betyder være særligt svært er afstressende og I en tid, hvor det kan voksne et frirum. Højtlæsning sundhed. Vi har talt at give både børn og mentale simpelthen barnets Kerstin von Plessen. hyggeligt. Det styrker og ungdomspsykiatri med professor i børne-

asser af muligheder.

eget mere muligheder, er der l trods for de mange udenom, når vi n ting, vi ikke kommer Alt er i Jairs familie ger sabbat – måltidet. så man må ikke orberedt til hviledagen, eller koge mad. Til verken stege, bage er maden, det handler rods for, at det ikke enorm drivkraft. en som om, ser Jair den der altid været smage, For ham har der Krydderisabbatten. til knytter sig særligt Jeg der vækker følelser. er, brød og retter, sige: Altså lidt lige at for mig dy kan ikke juleaften. som and og flæskesteg juså heldige at have bare er Vi "Præcis. aften om ugen. Fredag lemiddag to gange Her spiser vi sammen. og lørdag til frokost. på folk er mere sammen Og netop det, at – er den største gave helligdagene, det mest," slutter Jair. det er det, vi mangler med det andet Min samtale – mødet Undervejs har jeg menneske – er slut. Til at blevet inspireret. reflekteret og er muligegen hverdag – og tænke over min min egen ugentlige heden for at indføre

så behøver det ikke kreative projekter, planlægning. at prøve kræfter med eller den helt store Kan dine børn lide i den lokale hobbybutik I nemt og hurtigt kan komme i betyde dyre indkøb til projekter, som Vi har samlet lidt inspiration

Foto: Vibeke Johansson

HØ JTL ÆS NIN G ER KVA LIT ETS TID ME D DIT BAR N

Tekst: Kristine Buske

Det kreative hjørne – på den simple måde

UDSYN

særlige interesser, mødes omkring forbindelse til ar ikke den dybe han. ennesker," fortæller for at p sabbattens mulighed og have de ndgå i fællesskaber ser det, også mtaler er, som Jair Mødet med f hviledagens formål. ganske særligt mennesker er noget fordi det netop at være menneske, forandret, bliver vi nem samtalen, at ret og inspireret. vej, går vi mens r vi går individualis oplever Jair. a at være mennesker," handler om, udtalelse, som netop en sandhed. Helt air oplever og ikke om, kommentar s med bedstefaren tilbøjeligheder, ikke er til ekstreme en recept på har ikke han at er Jair, Derimod fremhækorrekte hviledag. forskelligt, hvilke an, at det er meget I nogle ler man har på hviledagen. f.eks. meget. lier synger man foren masse, der er Men er der ikke det, at man ikke t? Svaret er jo, men eller være på se tv, bruge sin mobil er for Jair blot rnettet på sabbatten, ikke behøver at dismmer. Noget man er der plads ere. Inden for rammerne op for derfor åbner de orskellighed, og

11

Midt i din Hvad betyder hvile? digitale dag. hverdag, skoledag,trække stikket Er det smart at ? og nappe en pause

FÅ 10 FEDE

RÅD, SÅ DU

KAN FINDE

RO.

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Nyt undervisningsmateriale om hvile

Formål med sabbat-kampagnen:


[32]

Nyt om sommerens lejre i SABUS I SKRIVENDE STUND siger kalenderen 27. april 2020 og der er

stadig et forsamlingsloft på maks. 10 personer. Selv om Mette Frederiksen har stillet os i udsigt, at dette tal løbende vil blive justeret op, er det svært at planlægge ud fra. Vi kan kun gisne om, om vi forsamles 10, 50, 100 eller 500 mennesker, når tiden til sommerens lejre kommer. Desuden er der en lang række restriktioner og retningslinjer for social afstand og hygiejne, som vil komplicere lejrene betydeligt. Men når du nu læser dette nummer af Adventnyt, er der kun et par uger til børnelejr, 3-4 uger til TEENcamp og 5-6 uger til en spejderlejr. Kun få af jer har formentlig turdet melde jer selv eller jeres børn til en af sommerens lejre. Men den

gode nyhed er, at der er en masse forberedelser i gang for at lave nogle fede sommeraktiviteter, som vi inderligt håber, at I vil deltage i! Vi har sadlet en hel del om. Ingen af lejrene bliver, som de plejer, og alligevel kommer der sikkert til at være en masse, du kan genkende og holde af. Læs med på de næste sider for at finde ud af, hvad du helt grundlæggende kan forvente af sommerlejrene – men husk også at følge med i vores nyhedsbreve, Facebook, Instagram mm., hvor vi løbende forsøger at holde jer opdateret.

UGE 29 · 28. juni-5. juli · Tilmelding på børnelejr.nu DET BLIVER ANDERLEDES, MEN DER ER STADIG

mest for

Børnelejr

Adventnyt nr. 3 juni 2020

DEN FØRSTE UGE i sommerferien er det børnelejruge. Og selvom det i år ikke bliver en fysisk lejr, så skal ingen af os helt snydes! Vi er en lille planlægningsgruppe, som følger regeringens udmeldinger tæt og i takt med, at Danmark åbnes efter COVID-19, så finder vi på aktiviteter, som vi kan dele i uge 27. Der bliver fi lm, overraskelser, aktiviteter, præmier, konkurrencer, patruljehygge og måske et lejrbål? Der bliver inspektion,

SJOV

ONLINE

aftenunderholdning og meget mere! Vi håber, at mange har lyst til at lege med, når vi gør noget helt anderledes – MEST FOR SJOV! Skynd dig at melde dig til en hel uges sjov og ballade – hjemmefra – eller sammen med så mange, som vi til den tid må mødes! Og husk at skrive, hvem du gerne vil være i patrulje med! De bedste hilsener fra børnelejrteamet!

Tilmelding på børnelejr.nu Hvis du har spørgsmål, så kontakt Margrethe Hansen margrethe.hansen@adventist.dk eller Dorte Thyregod dorte.thyregod@adventist.dk


[33]

TEEN Connect TEENcamp, som vi kender den, er ikke mulig at gennemføre i år pga. de mange indgribende restriktioner i forbindelse med coronakrisen. Vi har derfor valgt at prioritere vores kræfter og ressourcer på at skabe det bedste alternativ, vi kan. Vi er i fuld gang med at udforske mulighederne for at connecte med jer teenagere online i stedet. En stor del af TEENcamp handler om fællesskab – bare at være sammen. Den del kan aldrig erstattes igennem online medier. TEEN connect bliver ikke sammenligneligt med det at være på lejr. Men vi kommer til at tilbyde faste online samlingspunkter hver dag hele ugen. Vi lover både sved på panden, underholdning, interaktion og konkurrencer – selvfølgelig med mulighed for at vinde fede præmier. Der bliver også lovsang og åndelig fordybelse med daglige oplæg til inspiration og refleksion.

Vi er mange, der er rigtig ærgerlige over ikke at skulle på rigtig TEENcamp, men vi må stå sammen hver for sig og vise, at vores fællesskab er mere end en uges eufori, når vi alle samles fysisk. Lad os trods skuffelsen stå sammen om at gøre vores alternativ mega fedt og givende for alle. Lad os starte noget, vi kan bygge videre på også mellem de fysiske TEENevents, så velkommen til TEEN Connect 2020! Hold jer opdateret om eventet på SABUS’s facebookside, instagramprofi l eller sabus.dk. På vegne af alle teenlederne Bjørn Espen, bjornespen.holtse@adventist.dk

Spejderlejr

– kun for rovere UGE 29 · 12.-19. juli · SABUS.dk DE GIVNE OMSTÆNDIGHEDER gør det svært at gennemføre en spejderlejr under normale rammer – især når det drejer sig om hygiejne og socialt samvær. Som spejdere har vi altid været opmærksom på at holde en god hygiejne, men det er vores vurdering, at det bliver for omfattende at lave en sædvanlig spejderlejr og samtidig møde de skærpede hygiejnekrav på en lejr med 10 troppe og cirka 150 deltagere. Desuden tør vi heller ikke tro, at lejrbål bliver det samme i år. Derfor inviterer vi i stedet på rover-spejderlejr på Himmerlandsgården. En helt anden spejderlejr for dem, der er fyldt 15 år. Vi ved, at der er mange, der har glædet sig til sommerens lejr, som ikke har mulighed for at deltage i år. Det beklager vi meget, og vi glæder os først og fremmest til at se jer til næste år! Til trods for omstændighederne glæder vi os til at se en

masse rovere på sommerens brag af en rover-spejderlejr! Vi sætter alt ind på fede aktiviteter og overraskelser for vores ældste spejdere og ledere, som både kan udfordre og inspirere – ikke mindst til det spejderliv, som lederne skal hjem i troppene og sætte i gang i det kommende spejderår. Hvordan lejren kommer til at foregå, vil vi opdatere jer om via nyhedsbreve og på Facebook og Instagram – det bliver en lejr, I sent vil glemme! PS: Du er velkommen på sommerens spejderlejr for rovere, hvis du er fyldt eller fylder 15 år i 2020. De bedste hilsener fra spejdercheferne Mads Kivikoski, mads@adventistspejder.dk David Henriksen, david@adventistspejder.dk

Adventnyt nr. 3 juni 2020

UGE 28 · 5.-12. juli


[34] Adventnyt nr. 3 juni 2020

DE SENESTE PAR måneder har vi hos Adventistspejderne kørt en kampagne på Instagram og Facebook med det formål at inspirere hinanden til at tage spejderlivet op derhjemme. Kampagnen går ud på, at man laver en hyggelig spejderaktivitet selv med familien, dokumenterer det og udfordrer nogen andre til at gøre det samme. Forhåbentlig kan vi snart vende tilbage til vores spejdertroppe og lave alt det, vi holder af sammen, men i mellemtiden har vores #hjemmespejderchallenge altså bredt sig og fået sit eget liv derude på nettet. Både spejdere, deres forældre og ledere har vist, hvordan de med opfindsomhed, teknisk snilde og spejderånd har fundet på alverdens inspirerende aktiviteter hjemme i stuen eller i haven. Mange har lavet bål. Nogle har sovet ude i bidende frostvejr og vågnet med rim på soveposen! Nogle har lavet en kniv, skrevet og sunget en sang, gået med kort og kompas i haven eller bygget en bivuak, tipi eller et raftehus. Og flere andre formidable indslag! Men der er også de indslag, der udfordrer, hvad det vil sige at være spejder. En af vores turspejdere byggede en vandraket. En anden er begyndt at 3D-printe visirer til kampen mod COVID-19. Og det er faktisk den slags, jeg gerne vil fremhæve her. Spejder er nemlig meget mere end duelighedstegn, knob, bållugt og snobrød. Spejder er også at tage fat der, hvor der er brug for hjælp, finde sin indre ingeniør frem eller at udvise særlig omtanke for andre i en svær tid. Det er denne jords udfordringer, som vi alle kan øve os på. Faktisk kan den sande spejderånd koges ned til det, vi kalder spejderloven og -løftet. Det er rammen for alt det, vi som spejdere gør for hinanden og andre – og vær nu heller ikke bange for at sprænge de rammer en smule!

David Henriksen Spejderchef

#hjemmespejder challenge

SPEJDERLØFTET Ved Guds nåde lover jeg, at jeg vil være ren, venlig og ærlig, at jeg vil holde spejderloven og være Guds tjener og menneskers ven. SPEJDERLOVEN Spejderloven forventer af mig: At jeg daglig har tid med Gud, gør det bedste jeg kan, passer godt på min krop, ser alle mennesker lige i øjnene, er høflig og lydig, opfører mig godt i Guds hus, er glad og tilfreds, hjælper alle mennesker, vidner om Gud.

Husk at du kan læse mere om både spejdernes og andre SABUS-aktiviteter på de sociale medier: Adventistspejderne SABUS Adventistkirkens Familieafdeling


[35]

Har dine børn savnet at komme i bibelklub? Det tror jeg, der er mange, der har! Det er som sådan dejligt, at de har savnet det, for det fortæller jo noget om, at alle de frivillige, der uge efter uge stiller op og laver bibelklub, gør det godt. Så husk at sende dem en kærlig hilsen og en tak. Men i stedet for at sidde og græde over, over at vi ikke har kunnet mødes, så kan vi benytte mød anledningen til at opgraanl dere der det åndelige tilbud derhjemme. Nu er det de nemlig tid til hjemmebine belklub! Hver uge ligger b der d nye ressourcer klar til t fem forskellige aldersgrupper på sabus. dk/hjemmebibelklub.

Der er sange, der er bønneaktiviteter, bibelfortællinger, ting I kan gøre for andre og meget mere. Der ligger dog ikke en masse videoer (kun sange), og det er der en grund til: Alle børn får så rigeligt med skærmtid og store mængder digital og passiv undervisning og underholdning i denne tid. Så NU er det tid til, at det bliver personligt, og det er jeres gyldne anledning til at være sammen med jeres børn og påtage jer det bibelske ansvar at være jeres børns åndelige vejledere. SABUS står gerne til rådighed, hvis I har spørgsmål eller ønsker til flere eller andre ting på hjemmesiden. God hjemmebibelklub! Anne-May Müller Leder for børn og familie

TEEN – SabChat – hvad er det? MEGET I SAMFUNDET bliver i disse coro-

Nu, hvor vi ikke har mulighed for at

natider tænkt og gjort anderledes, end vi er vant til. Det gælder også vores måder at ”mødes“ i vores menighedsfællesskaber. Et bidrag til teenagerne er det ny online teen-materiale, SabChat, som jeg her kort vil introducere. Du finder materialet på sabus.dk/ teen/sabchat. Her kan du læse meget mere om, hvordan det er tiltænkt at kunne bruges. Der er 12 emner med hver fire dele. Det er lavet som pdf-ark, der kan printes, og hvor man på baggrund af en bibeltekst, besvarer forskellige spørgsmål. Målet er ikke at svare ”rigtigt“, men samtalen og det at dele tanker med andre og samtidig blive mere fortrolig med at slå op og læse i sin bibel.

mødes i vores almindelige sabbatsskole-grupper, kan man som teenager fx: 1 Mødes online med en eller flere venner og tage sig en SabChat over et af emnerne 2 Man kan måske også holde en SabChat derhjemme med både teenager(e) og voksne 3 Hvis man er flere teenagere i hjemmet, kan man lave den sammen uden de voksne. Materialet skal hjælpe med at sætte tankerne og snakken i gang. Dette er vigtigere end at gennemføre arket på

en bestemt tid. Føl jer fri til at lade tankerne, spørgsmålene og snakken tage jer derhen, hvor det giver mening for jer. Jeg håber, det kan lede til nogle berigende samtaler – hvor og med hvem eller hvornår de end tages. Jeg har på forsøgsbasis mødtes online lørdag aften med en del teenagere i løbet af april, hvor vi har snakket lidt om et bestemt emne hver gang. Kontakt mig gerne for at høre mere om dette, eller hvis der er andre spørgsmål til SabChat Guds fred og glæde til jer alle! Bjørn Espen Holtse TEEN-leder

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Hjemmebibelklub


[36]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“ Ann-Mari Panduro-Olesen

Lis Bro

Birte Höegh-Nissen

Den 12. marts mistede vi vores elskede

Anne Kristine Louise Bro fra Holstebro menighed døde den 4. april 2020 efter et kort sygeleje. Hun blev 95 år gammel. Lis blev født den 8. september 1924 i Stauning ved Ringkøbing Fjord og voksede op i en søskendeflok med 16 børn. Der var megen sygdom og tragedier i hendes barndomshjem, men ingen religiøs ballast hjemmefra. Hun fik syv års skolegang og var tidligt ude at tjene. I 1945 rejste hun til Lemvig, og der traf hun enkemanden Martin, som hun giftede sig med samme år. De oparbejdede sammen et cementstøberi i årene 19461950. Martin og Lis overværede en række offentlige møder af Svend Ejnar Christensen i 1953, og i maj 1954 blev hun døbt af Thorvald Kristensen i Adventkirken i Viborg. Tre måneder senere fulgte Martin efter. I 1956 arbejdede Lis som kolportør et år, derefter som medhjælper på lysbadeanstalten i Lemvig 1957-1960 og i et vaskeri de næste seks år. I 1967 flyttede de til Holstebro, hvor de sammen med Knud Wulsten gjorde meget for børnene i kirkens søndagsskole. Det var dog missionsarbejdet i nærområdet, der specielt havde Lis’ hjerte – Hjælpeaktion, Bibelgaveplanen, uddeling af brevskoleindbydelser, besøg ved dørene og bibelstudier. Fra 1973-1983 arbejdede hun på Plejecentret Solbakken i Randers. Hun mistede sin mand i 1980 og vendte tilbage til Holstebro i 1984. Her fortsatte hun sin aktive rolle i menigheden, hvor hendes hjem stod åbent for offentlige bibelstudier og bedemøder. Fra 20072011 var hun menighedens leder. Hun vil blive savnet. Æret være Lis Bros minde. Sven Hagen Jensen

Birte Bjørnskou Höegh-Nissen, Aarhus menighed, er efter kort tids sygdom død, 83 år. Hun stammede fra Aarhus og boede det meste af sit liv i byen. Hun fi k en uddannelse som fysioterapeut på Skodsborg Badesanatorium, hvor hun også mødte sin senere mand, Allan Höegh-Nissen. Forældrene drev i mere end 30 år Århus Lysbadeanstalt. Klinikken flyttede siden til Åboulevarden 70, hvor Birte først drev den med en kompagnon, siden i mange år på egen hånd, indtil sønnen Jan i 1999 overtog den. I årene som selvstændig klinikejer bidrog hun gerne til den faglige udvikling, bl.a. gennem besty relsesarbejde. Med sit empatiske og udadvendte væsen og grundlæggende positive holdning havde Birte en stor vennekreds i både ind- og udland. Hun var en kærlig mor og en højt skattet mormor for sine to børnebørn. Gennem hele livet var Birte HöeghNissen medlem af Adventistkirken, og selv om det ikke var noget, hun talte meget om, havde troen stor betydning. Ikke mindst i perioder, hvor alvorlig sygdom i den nære familie fyldte meget, var det her, hun kunne søge trøst. I de senere år blev helbredet dårligere, men så længe Birte kunne, tog hun stadig til klassiske koncerter, og hun fandt også til det sidste stor glæde i litteraturen. Hun engagerede sig altid lokalt, og naboer kom meget gerne på besøg, men hun holdt også meget af at komme ud og få nye input. Birte Bjørnskou Höegh-Nissen efterlader sig sin mand, Allan, to voksne børn, Jan og Pia, og to børnebørn. Æret være Birtes minde. Tommy Kaas

mor, Ann-Mari Panduro-Olesen (født Halvorsen). Hun blev 94, en høj alder, men vi syntes ikke, mor var gammel. Hun boede i eget hjem, kørte bil i kirke hver lørdag og til Dorkas regelmæssigt. Hun var åndsfrisk og taknemlig til det sidste. Hver morgen takkede hun Vor Herre for, at hun havde det så godt, og hver aften for en dejlig dag. Vi tre piger havde lige hentet mor hjem fra hospitalet. Hun sad i sin stol og strikkede på en trøje til et af børnebørnene. Spiste dejlig aftensmad. Ikke anede nogen af os, at det var hendes sidste aften. Mor blev født i Oslo 5. november 1925. Hun var nummer 9 i en børneflok af 12. Hun var medlem i Betel Adventkirke, gik på Onsrudskolen og begyndte på Skodsborg straks efter Anden Verdenskrig. Efter endt fysioterapiuddannelse giftede hun sig med vores far, Erling, d. 5. november 1950. I 1954 flyttede familien til USA. Mange år senere slog de sig ned i Danmark, først i Trørød og så Ålsgårde. At kede sig, at klage, var begreber som ikke eksisterede i mors verden. Vi tre piger, vores ægtefæller, mors 9 børnebørn og 7 oldebørn savner hende ubeskriveligt. Pga. corona var det kun Laila, Grethe og Mari-Ann, som tog afsked med mor i Vedbæk kapel. Vi ser frem til en mindestund i Nærum, når tid gives. Æret være mors minde. Tak for alt og på gensyn. Laila, Grethe og Mari-Ann

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Korrektion I nekrologen for Petra Asholm i Adventnyt nr. 2 blev det fejlagtigt oplyst, at Gunnar Asholm gik bort i 1997. Det korrekte årstal er 2017. Adventnyt beklager fejlen.

iStockphoto.com


[37]

Tanker om Aksel Kjøller

Edith Markussen

ANNE METTE SCHMIDT (f. Sørensen) fra

Født 1920, død 2020, blev næsten 100 år. Det er min far, jeg tænker på. Der er sket meget i de 100 år. Giftede sig med Solveig i 1943, fi k 4 børn, Kirsten, Birgit, Doris og Anker, 10 børnebørn og 15 oldebørn. Født på Bornholm, opvokset i Nordsjælland, landmand på Sydsjælland, SDA-prøvepræst, murerarbejdsmand. Nattevagt, receptionist og på personalekontoret på Skodsborg Badesanatorium. Her elskede han at skrive til ”Skodsborger Samfundet“, og til alt muligt andet. Efterløn som 60-årig, enkemand som 83-årig. Hans sidste år var på Søndervang. Nu venter vi på, at corona’en skal gå over, så vi kan samles i kirken og mindes ham. Og så til alt det, der står mellem linjerne. En vanskelig barndom, hvor hans mor døde tidligt, et til tider vanskeligt sind. Lavede rigtig gode andagter på SB. Var ikke verdens bedste pædagog. Men fantastisk på sin pind på SB. Her spredte han glæde, liv og humor. Så meget, at det meste var brugt op, når han kom hjem. Hvad han elskede? Bøger, vandet i Dronningmølle, sine hunde, at skrive, sin kone Solveig, værkstedet, huset, haven og drivhuset. Nu er han her ikke mere, et talent, som nok aldrig fik udlevet sit fulde·potentiale. På det sidste svigtede synet, hørelsen forsvandt, kroppen sygnede hen, hjernen blev langsom. Jeg tror, han ventede på Gud, det talte han aldrig med mig om, nok om teologi, men aldrig tro. Men jeg ved, at Gud venter på ham. Æret være fars minde. Anker Kjøller

Min storesøster Edith Markussen sov stille ind den 24. april 2020, 76 år gammel. Hun blev født den 17. januar 1944 i Voulund. Hendes forældre var Thora og Anders Rasmussen. Edith begyndte sin skolegang i Voulund skole og kom siden på Vejlefjord i 1960-62. Som 14-årig blev hun døbt i Viborg Adventkirke af Jens Madsen. Hun gav sit hjerte til Jesus og holdt fast ved ham som sin frelser hele livet. Edith blev gift med Bent Markussen den 25. juni 1963. De fi k 56 gode år sammen. Efter brylluppet arbejdede de ved landbruget og fi k også selv en gård. Sammen fi k de 3 børn, Karsten, Anita og Doris, og senere svigerbørn og 2 børnebørn, Karina og Kristian. Ved siden af landbruget arbejdede Edith i en årrække som syerske i Ikast, mens Bent arbejdede som maskinarbejder i Herning. De var faste kirkegængere i Ll. Nørlund Adventkirke sammen med deres børn og børnebørn, og ofte var Edith organisten. I 1987 blev de spurgt, om ikke det var noget for dem at blive besty rerpar på Himmerlandsgården. Det betød flytning og et helt andet arbejde. Her fi k de næsten 15 år med årsmøder, stævner, lejre og fester på de 105 tdr. land. De har ofte med stor glæde og fornøjelse set tilbage på disse år. Trods coronakrisen blev der holdt en mindegudstjeneste i Ll. Nørlund, hvor nevøen Thomas Rasmussen talte og mindede om en ny himmel og en ny jord. Edith ligger nu begravet på Kølkær kirkegård. Æret være hendes minde. Niels Chr. Rasmussen

Køge menighed døde på Køge sygehus den 14. april 2020, kun 53 år gammel. Mette blev født den 2. juni 1966 i Køge. Da hun var 14 år, besluttede hun sig for at blive døbt, og hun blev døbt den 16. august 1980 sammen med sin mor, Dagny Sørensen, i Adventkirken i Roskilde. Mette var en meget aktiv pige, som spredte smil og god stemning overalt, hvor hun kom. Efter gymnasiet tog Mette kontoruddannelse og arbejdede i en årrække som administrationssekretær i Top Danmark. Mette blev gift med Lars, som var ingeniør, og sammen fik de datteren Ida, som blev lillesøster til Lars’ søn, Mikkel. Mettes aktive og sprudlende liv blev for nogle år siden dæmpet af sygdom, og de seneste år måtte hun lægge arbejdet på hylden. Dog så vi ikke den snigende sygdom, for Mette lod sig ikke mærke. I februar 2020 indhentede sygdommen dog igen Mette. En indlæggelse blev nødvendig, og efter godt 2 måneder sov Mette ind på Køge sygehus. På grund af restriktioner under coronakrisen blev begravelsen i Køge Adventistkirke kun for nærmeste familie, men på Køge kirkegård sluttede et meget stort følge af familie, venner og menighed sig til for at tage afsked med Mette. Det blev en meget smuk afsked indrammet af foråret og et hav af blomster. Vore tanker går til Lars, Ida og Mikkel, og til Dagny, Mettes mor. Æret være Mettes minde. Carl-David Andreasen

TAK Vi takker for venlig deltagelse ved vores far Hans Jørgen Schantz’ død og begravelse. Janne, Yvonne og Stig

HJERTELIG TAK for den store og varme deltagelse ved min elskede hustru og vores kære mor, svigermor og bedstemor Edith Markussens død og begravelse. Tak for blomster, hilsner og donationer til ADRA-Danmark. Kærlig hilsen Bent, børn, svigerbørn og børnebørn

Adventnyt nr. 3 juni 2020

Anne Mette Schmidt


[38]

Arrangementer og annoncer

Adventnyt nr. 2 april 2020

Runde fødselsdage Juli Else Vestergaard, Skive, 90 år 23/7 Ellen Kirsten Didriksen, Thisted,  80 år 19/7 Jytte Mona Møller, Ballerup,  80 år 30/7 Jóhannes Árni Joensen, Tórshavn,  80 år 16/7 Birgit Eskildsen, Daugård, 75 år 18/7 Stinne Brix Christensen, Brønderslev,  75 år 20/7 Thorlejf Fuglø, Ringsted, 75 år 27/7 Elin Nutzhorn, Barrit, 75 år 28/7 Jan Andersen, Søndersø, 70 år 6/7 Knud Ove Jensen Flinker, Give,  70 år 17/7 Hans Jessen Hansen, Lynge,  70 år 13/7 Lone Hartmann Sivertsen, Borup,  70 år 20/7 Trygvi Sivertsen, Borup, 70 år 26/7 Filip Erik Sandbeck, Ringsted,  70 år 27/7 Axel Christensen, Birkerød,  70 år 31/7

August Ruth Flinker, Ikast, 80 år 6/8 Aase Rahr Pedersen, Maribo,  80 år 27/8 Margit Grethe Pedersen, Køge,  75 år 11/8 Svend Erik Markussen, Kjellerup,  75 år 19/8

Vi har åben igen!

Terho Onjukka, Herning, 75 år 30/8 Aaron Sebitato, København N,  70 år 8/8 Arne Hellevang Rasmussen,  Hvidovre, 70 år 11/8 Inge-Lise Nielsen, Daugård, 70 år 17/8

Kom og besøg os

Husk på os – lad møbler og ting, der står ubrugt hen, komme andre til gavn! Vi tager gerne imod dødsboer eller hjælper med at tømme dit loft.

Kontakt Jens Markussen, tlf. 4277 7376 Læs mere om HappyHand og se, hvilke projekter vi har støttet på happy-hand.dk

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

HappyHand Ikast, Siriusvej 7, 7430 Ikast


[39]

Kollekt 4. juli

SABUS*

ien: 1 Målsætning for famil S VSHFLȴNW

Tekst og foto: Anne-May Müller

M P§OEDUW

A DWWUDNWLYW 5

R UHDOLVWLVN

Sæt tre delmål

T WLGVEHVWHPW

I 2017 BLEV discipelskabsplanen ”Tag troen hjem“ udgivet med seks alder-

sinddelte foldere, der beskriver enkle mål og ressourcer til hjælp for forældre, som ønsker at have fokus på tro og åndelig udvikling. En del af implementeringen af den plan er at udarbejde ressourcer, der sty rker det åndelige liv i familien. Her opstod ideen med andagtspakker. Familier, der abonnerer på andagtspakken, modtager hver måned en fysisk pakke med forslag til fem familieandagter i hjemmet. Pakken indeholder også de materialer, der skal bruges til aktiviteter og kreative ting i forbindelse med andagten. Vi kalder materialet ”Bro til tro“. Målgruppen for andagtspakkerne er familier med børn i alderen 4-12 år. Tilbuddet kan bruges både af familier, der er nye i troen, og af mere erfarne troende. Det er et materiale, der i første omgang vil blive markedsført til familier, som har tilknytning til Adventistkirken, men familier på vej ind i trosfællesskabet kan også med fordel blive abonnenter, da det ikke kun vil sty rke børnene, men også give forældrene en forankring i troen. Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt for forældre at formidle troen videre og gøre det til en naturlig del af familiens liv at oplære børnene til at følge Jesus. Ved at tilvejebringe ressourcer bliver manglende inspiration ikke en hindrende stopklods for familieandagten. Vi siger på forhånd tak for støtten til dette SABUS-projekt.

KOM GODT

3

Udfordringer på vejen U

2

6

Fem skridt mod målet

Målet er nået M Fejring! F

en en amilien famil fam ffa cer i familien cer ce urrrce urce u ource ourc ou Ressour

ANG I GANG

abonnemilienss ab bestil familien Se mere og spa e gtspakk andagt k/anda ment på sabus.d kr. 450,-) k kr. 225,- (værdi: Startpakke: 99,kr. 9 forsendelse: Månedens med en kan opsiges Abonnementet måneden 1. i m den pr. måneds varsel .dk spakke@sabus på andagt

K ALENDER 28. juni – 5. juli Børnelejr, virtuelt alternativ 5.-12. juli

* SABUS er foreningen for Syvende Dags Adventistkirkens Børne-, Unge- og Spejderarbejde

TEENConnect, virtuelt alternativ til TEEN-camp

Kollekt 1. august

Vejlefjord elevfond

12.-19. juli Roverlejr, Himmerlandsgården, alternativ til spejderlejr 17.-24. juli

Tekst og foto: Holger Daugaard

IMPACT – der arbejdes på alternativ

Vejlefjordskolens elevfond bliver anvendt til at give tilskud til elevers skolepenge. For de familier, der har en presset økonomi, kan et tilskud fra elevfonden netop være det, der skal til, for at gøre det muligt at sende deres børn og unge på Vejlefjord. Med faldende statstilskud har det været nødvendigt at hæve skolepengene i de seneste år. Derfor er der stadig større behov for at kunne hjælpe familier via elevfonden. Vi opfordrer derfor alle til at give en god gave ved den landsdækkende kollekt 1. august. Du kan også hjælpe resten af året ved at indbetale et frivilligt beløb til skolens konto 9521411-0002934 eller via MobilePay 40523, i begge tilfælde mrk. ”Elevfond“. På forhånd tak!

21.-26. juli Seniorstævne, Norge AFLYST Download Adventistkirkens kalender på adventist.dk Adventnyt nr. 2 april 2020


Bagsideklummen juni 2020

Ekklēsia er ekklesia nok et af de ord, du er stødt på. Det betyder kirke, forsamling eller menighed. Lige netop disse dage er der mange, der spørger, hvad kirken egentlig er. Når myndigheder igennem længere tid har lukket vores kirker og forhindret os i at mødes i vores kirkebygninger, er det helt naturligt, at vi stiller os selv spørgsmålet: ”Hvad udgør en kirke?“ Når vi siger kirke, tænker vi alt for ofte på mursten, bænke og orgel. I Det Nye

Testamente bliver ekklesia aldrig brugt om en bygning, men om en gruppe mennesker. I Matt 16,18 siger Jesus: ”… du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke“ – og skal her forstås som en samling mennesker, et fællesskab, der mødes for at tilbede Gud. Det er, som om Peter selv har dette i baghovedet, når han senere i 1 Pet 2,5 skriver: ”… og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er

Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den (Matt 16,18).

© Mogens Gårdsmann Nielsen

Tror du, coronatiden blev sendt som en prøvelse til menigheden?

Hvori består prøvelsen?

Der skulle f.eks. være to meters afstand imellem os...

Men hvorfor skulle det være en prøvelse? p

kærkomne for Gud.“ Her er det ikke bygningen, men en menighed, der tales om. Så når myndigheder lukker vores kirker, er det bygningen, der er lukket – ikke menigheden. Menigheden som det åndelige hus, de helliges forsamling, gruppen, der mødes for at tilbede, er ikke lukket eller bragt til ophør – tværtimod har vi de seneste måneder set, at menigheden er levende og aktiv og fortsat den struktur, Jesus vil bygge videre på. Og til Peter lover Jesus, at: ”dødsrigets porte skal ikke få magt over den“ Vist har vores fællesskab set anderledes ud på det sidste, og det har været svært med de nære relationer, men menigheden er Guds og er i Guds hænder, og intet skal få magt over den.

TEKST: Thomas Müller, Formand for Adventistkirken

Så kunne vi ikke længere klumpe os sammen på bagerste række !

MG -20

HVIS DU KENDER en lille smule til græsk,


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.